Offentliggjort første gang den 3. juli 2015
Jeg sad lige og fik en øl. for et par timer siden. Denne blog var ikke blevet til noget, i hvert fald ikke med den vinkel, hvis ikke jeg havde deltaget i en diskussion om frygten for mere turist byggeri langs med de danske strande.
Hvis du kan få øje på andet end det skummende øl, Bulgarsk, kan du se en smule strand. Noget af det er frit tilgængeligt, andet er lejet af restauratører, liggestoleudlejere, osv. Og lidt højere oppe ad skråningen, som løber langs med stranden som starter fra Burgas ved sortehavet, og forbi hvor jeg bor i Sarafovo, er der hoteller, ferielejligheder, og et almindeligt bysamfund.
Stranden og hoteller, restauranter, osv er skilt af en cykelvej, de af jer som kommer fra Århus, kender Brabrandstien, fodgængersti og cykelsti, som løber fra Århus centrum, stort set, rundt om Brabrandsøen, og ind i byen igen. Her i Burgas er cykelvejen, bare langs med vandet. Min pointe er, at naturen, som det jo stadig er, bliver tilbudt til, og brugt af både erhvervsliv, og af lokale og turister.
Byen, som du måske kan se bagerst i billedet her over, er Burgas, med 300.000 indbyggere, om det er procenter eller promiller af den voksne befolkning, som er cyklister ved jeg ikke. Men turismen er som jeg ser det, med det at lokale, og fastboende udlændinge som jeg, kan bruge stranden som det passer os. Lige bortset fra de få betalingsoner der findes.
Ja. Snakker og snakker, midt i sin cykeltur bliver hun forstyrret af sin Mobil. Ak ja, men ikke desto mindre kommer hun ud i naturen, og motionen kommer som en bonus eller en sidegevinst.
Undskyld det uskarpe billede her under, men jeg sad lige og fik en bajer, altså. Billedet er med, fordi fyren kører på cykelvejen, stranden er lige bag ved træerne i baggrunden. Hvis turismen langs med de danske strande blev lavet rigtigt, lidt som her i Burgas, ville det gavne alle. Ok, osse de polske tjenere, som sikkert kommer til lille Danmark, for at arbejde. Men alligevel.
Jeg sad lige og fik en øl. for et par timer siden. Denne blog var ikke blevet til noget, i hvert fald ikke med den vinkel, hvis ikke jeg havde deltaget i en diskussion om frygten for mere turist byggeri langs med de danske strande.
Hvis du kan få øje på andet end det skummende øl, Bulgarsk, kan du se en smule strand. Noget af det er frit tilgængeligt, andet er lejet af restauratører, liggestoleudlejere, osv. Og lidt højere oppe ad skråningen, som løber langs med stranden som starter fra Burgas ved sortehavet, og forbi hvor jeg bor i Sarafovo, er der hoteller, ferielejligheder, og et almindeligt bysamfund.
Stranden og hoteller, restauranter, osv er skilt af en cykelvej, de af jer som kommer fra Århus, kender Brabrandstien, fodgængersti og cykelsti, som løber fra Århus centrum, stort set, rundt om Brabrandsøen, og ind i byen igen. Her i Burgas er cykelvejen, bare langs med vandet. Min pointe er, at naturen, som det jo stadig er, bliver tilbudt til, og brugt af både erhvervsliv, og af lokale og turister.
Ja. Snakker og snakker, midt i sin cykeltur bliver hun forstyrret af sin Mobil. Ak ja, men ikke desto mindre kommer hun ud i naturen, og motionen kommer som en bonus eller en sidegevinst.
Comments
Post a Comment