​BG: Et velment skub fra sydvest


​BG: Et velment skub fra sydvest
Offentliggjort første gang den 17/08/2015 Der kom en mail. Afsenderen, en god ven, som bor i den vestlige del af det sydlige Europa, manglede mine blogs om Bulgarien (BG). Så skubbet, eller opfordringen, lød bare på at komme i gang igen. Både for læsernes skyld, men bestemt også for min egen, som hun skrev med lidt andre ord.


Og ja. Der har været en pause. Hvad det helt handler om, ved jeg ikke helt. Men det er vel nemmere, at skrive om noget før end det sker. Når først det nye er begyndt, bliver det måske for konkret, for smalt.


I mit konkrete projekt har jeg tænkt, at mine blogs blev for personlige, eller måske for skæve til folk, med mit udspring i Asien. Men jeg har dog forsøgt. Mindst tre ufuldendte blogs er i mit system. Måske bliver de skrevet om, og sendt ud lidt senere. Denne her kommer i hvert fald af sted. Det kan jeg simpelthen mærke.

Inden ankomsten til BG, var det jo min tilværelse i Cambodja / Asien, som jeg sammenlignede med. Og det blev det samme, efter ankomsten. Nogle danskere tager springet her ned, med optimisme i bagagen. Det kan godt være at de fastholder optimismen, men de mærker næsten bombesikkert, at de må give køb på enkelte forringelser, sammenlignet med DK.

Omvendt er det med mig: 

1. Min økonomi er bedre, fordi jeg er flyttet indenfor EU. Hvis danske folkepensionister bor udenfor EU, mister de alt andet end grundbeløbet. Hvis de / vi flytter tilbage til DK, får de / vi, så vidt jeg ved, normal folkepension. Via uransagelige (næsten) veje, får man også sygesikring når man bor i EU. Hvis man søger, og hvis man opfylder de lokale betingelser.

2. Alt fungerer bedre her i BG, end i Asien. jeg kan i hvert fald ikke komme i tanke om noget. Og der er ikke nogen skjult agenda. Man kan drikke vand fra vandhanen. Jeg har i godt 7 uger ikke oplevet strømafbrydelser. Modsat i Cambodja, hvor jeg flyttede til et kompleks, som havde en generator. Internettet her i BG er af en eller anden grund, verdens 8ende hurtigste af slagsen. 

3. Priser og indkøbsmuligheder. Jeg bliver stadig overrasket over, hvor billigt her er. Min lejede lejlighed koster mere end det jeg betalte i Asien. Men de to produkter er usammenlignelige. I Cambodja var det avancerede kolonihavehuse, jeg boede i. Her har jeg den bedste lejlighed, jeg nogensinde har haft i mit liv. Ikke nødvendighed i størrelse, men i kvalitet og udstyr. 


Tag madvarer. Allerede da jeg havde taget beslutningen om at emigrere fra Cambodja til BG, glædede jeg mig til fetaost og oliven. De koster ca. 15% af hvad de koster i Asien. Ja fetaost så jeg aldrig til salg i de butikker, hvor jeg kom i fem seks asiatiske lande.

Senest har jeg fundet gær, utroligt billige kerner til brød, og noget fantastisk tysk mel. Så jeg er begyndt at bage igen. Se fø li. Hvad ellers. Jeg har en super Finlux ovn, som blæser varmen rundt. Ja du kan selv se billederne, som jeg har taget. 

4. Flytningen til BG har også betydet, at mit intellektuelle liv er blevet vækket igen. Ikke mindst på grund af det hurtige Internet. For første gang i den tid jeg har haft Internet, kan jeg nu se Tv, høre radio, og ikke mindst YouTube, uden at billede og lyd fryser fast.

Tag bare i dag, hvor jeg på P1 har lyttet til programmer om emner som "Hjernen og bevidsthed", "Boliger og boligformer i DK siden 1900". Og en reportage om fodboldspillere over 70. 

En af de negative ting ved min lejlighed er, at fra første dag har haft problemer med TV programmer. Men jeg bruger så Internettet. Plus at jeg bruger YouTube. Jeg har jo meget at indhente, efter den frivillige isolation i Asien. Jeg ser reportager og dybdeborende journalistik, genoplever koncerter, og meget andet.

I den skubbende email, som jeg fik i går, spørges der også om, hvordan jeg oplever Bulgarien, et tidligere østblokland, og dets befolkning. 

Det er lidt svært for mig. Jeg har godt nok været meget selvoptaget, de første uger i landet. Det har meget handlet om, at få min egen nye hverdag til at fungere.

Men jeg har jo allerede været inde på, hvor meget der fungerer her, hvor jeg nu har slået mig ned indtil videre. I en lille forstad til Burgas, som er placeret ved en bugt i det vestlige Sortehav.

Lidt kontakt har jeg med lokale. En familiefar fra Sofia, er for tiden stationeret i Burgas. Han går i sikkerhedsstøvler, kører i en bil bedre end gennemsnittet, og havde en dag jeg snakkede med ham, knoklet med at få 10 til 15 tons løftet op fra et skib, og over på en kaj i en havn, som er under ombygning. Jeg tror at han er tilsynsførende ingeniør. 

Han gav mig i øvrigt en af de "hovsa" oplevelser, som jeg dels skammede mig lidt over, dels fik mig til at smile resten af aftenen, og næste morgen. Oplevelsen går sådan her:

Jeg sad på mit faste sted, hvor jeg snakkede med de som nu var der. Fyren kom, parkerede, og satte sig. Han skulle bare have en enkelt drink. Han havde et møde med en medarbejder lidt senere.

Tiden gik, han fik et glas mere. Ringede lidt rundt. En kvinde midt i 30erne, steg ud af sin bil, så sig omkring. Ledte oplagt efter noget. Og jo, hun var fyren aftale. Jeg tænkte mit. Hvorfor tog han sig dig ikke af hende? En stol ville være passende. Måske ligefrem finde et bord, hvor de sad alene? 

Efter endnu en snak i en smartphone, introducerede han os til hende. Fik hende en drink, og så var han væk igen. Jeg forsøgte at snakke med hende. Der var bestemt ikke noget galt med hendes engelsk. Men hun følte sig helt sikkert som et fremmelegeme i alle vi andres samvær.

Da jeg gik cyklede hjem efter mine to daglige øl, tænkte jeg på, at "Ingeniøren" havde behandlet hende dårligt. Og at hun skulle have skubbet til ham, eller bare smuttet igen. Endnu en kvinde som lod sig behandle dårligt. Ja men det var hvad jeg tænkte.

To dage senere, var "Ingeniøren" der igen. Vi snakkede, og jeg spurgte til hans medarbejder. Jo. Hun havde det fint. Dagen efter at jeg så hende, var hun kørt op til bjergene langs med grænsen til Rumænien, hvor hun dels klatrede i bjerge, dels vandrede rundt. Hun var altså ikke svag, hun var ikke uselvstændig, osv. Så fik jeg den. Endnu en gang havde jeg været for hurtig.

Mere om Bulgarien. Dog via en engelsk sproglærer. Han lever af at forberede unge bulgarere på at forlade landet, og skabe sig nye liv i de rigere og mere velfungerende EU lande. Sproglæreren havde det meget dårligt med, at se nogle af de mest talentfulde unge, som kun var optaget af én ting. Nemlig at forlade deres fædreland. Og ja - der tales meget om tabte generationer.

En dag fandt jeg Kaufland supermarkedet. Det er placeret i den modsatte af Burgas, jeg købte meget, så jeg tog en taxi hjem. 12 til 14 km. Jeg aftalte en pris med chaufføren, som havde en alder, så han nemt kunne være bedstefar til en eller to, af de tabte generationer.

Video om Bulgariens hjerneflugt

Chaufføren ville gerne snakke, det samme ville jeg. Han ældste søn, måske flere, havde i flere år levet og arbejdet  i Holland, med sin kone og deres fælles børn. Jeg mener at jeg så tårer i det nærmeste øje, da han fortalte den historie. Stemningen skiftede fra sorg til vrede, da han fortalte om sine egne forældre. De levede stadig. Hans mor fik ud fra hvad han sagde, hvad der svarer til ca. 115 kr. pr. måned. Faderen fik mere, omkring de 180 kr. Den historie var lige ved at få mig til at fælde en tåre.

Ud over de oplevelser jeg har ganske tilfældigt, men meget heldigt, får jeg hver dag et nyhedsbrev fra en avis eller et nyhedsbureau. Jeg har også koblet Bulgarien på et system, så jeg generelt får en masse artikler, hvor Bulgarien eller dets indbyggere er indblandet.

Èn historie burde nok få mig til at tude lidt. Hvert år er der mindst 50.000 bulgarere, som bliver ofre for menneskehandel. Landet har en befolkning, som stort set svarer til den svenske. 50.000 ofre hvert år! Hvem var det, måske Peter Schrøder, som havde en sætning: "Det er fandeme" uhyggeligt. Ja det er det  sgu da. 

En anden historie om bulgarere, læste jeg for nogle dage siden. Fra tyske Dortmund. Man havde forbudt gadeprostituion i byen. Hvad det har med Bulgarien at gøre, kan du spørge? Faktisk en hel masse. Bare i Dortmund, var der ca. 700 gadeprostituerede fra Bulgarien og Rumænien. Så jo, medlemsskabet af EU, har helt sikkert givet dele Bulgariens befolkning frihed. 

Video om Bulgariens døtre i Tyskland

For mig er Bulgarien blevet et paradis. Men det betyder jo ikke, at jeg ikke se, hvilke uhyrligheder som skaber EUs billigste land at leve i.

Taxichaufføren som jeg omtalte højere oppe i historien: Han omtalte ikke sine døtre. Hvis nu han har en datter, og hun er lige så smuk som BG gennemsnittet, ville hun klare sig godt som gadeluder i Dortmund, London, eller Paris.

Det er fandeme uhyggeligt.

Ps! Tak for skubbet!!!

Comments

  1. Hej Aaby
    Dejligt at du er vågnet op igen, og begyndt at skrive.
    Jeg kan godt lide dine små historier, her på blogspot.
    Bliv endelig ved.

    ReplyDelete
  2. Enig,
    Godt at du kom i gang igen, med at dele dine oplevelser i det fremmede. Tak for det.
    Cay Petersen

    ReplyDelete
  3. Hej igen Aaby,
    Læste lige din 'fremprovokerede' beretning igen...
    Blev overrasket, da jeg chekede dagens vandtemperatur hos dig. 17 grader.! Ikke dårligt 1. november. (næsten) vel.
    Og så lige en rettelse.
    Det var ikke Buster Larsen, som optrådte med det uhyggelige. Men Peter Schrøder. Her et dejligt gensyn.
    https://www.youtube.com/watch?v=g-tMlZ6wMnc
    bh/cay petersen

    ReplyDelete
  4. Kan se linket ikke er aktivt...
    Prøver lige igen.
    https://www.youtube.com/watch?v=g-tMlZ6wMnc

    ReplyDelete
  5. Tak. Der er ca 12 grader om dagen oven vande, så temperaturen i vandet er sikkert både varmere og mere stabilt. Jeg er ikke sikker på at du har ret i, at Buster Larsen ikke leverede "Det er faneme uhyggeligt", men to der har givet den fantastiske tekst, er dobbelt så godt som kun een.

    ReplyDelete
  6. PS! Jeg husker ikke Peter på TV, jeg forlod DK og DK TV for 25 år siden. Men måske tager jeg fejl. :-D

    ReplyDelete
  7. Hejsa,

    Du blander tingene sammen. Buster Larsen stod for bemærkningen 'Lorte 'Land og Peter Schrøder for ''Det faneme uhyggeligt du''.
    Hvorfor gik du ikke ind på mit vedl. link, så havde du fået svaret. Men her kommer det så igen.

    https://www.youtube.com/watch?v=g-tMlZ6wMnc

    bh/cay

    ReplyDelete

Post a Comment