Dagbog: Ubevidst slankekur gav mig mine korte bukser tilbage
2012-08-31
2012-08-31
Jeg har aldrig været fed, i form af flere fedtpuder, som støttede sig på lårene, når jeg sad ned. Og jeg har al tid kunne se hvad jeg havde under navlen. Men jeg har ofte syntes, at jeg var for tyk.
Jeg er 186 cm. høj, og har normalt haft en vægt på omkring de 92 til 95 kg.
For tre et halvt år siden, kom jeg ud for en begivenhed, som fik mig til at tabe mig voldsomt, og da jeg den 2. august 2009 ankom til Cambodja, hvor jeg har boet siden, var det oplagt, at alle mine korte hverdagbukser var for store. Alt for store.
Så jeg købte to par korte bukser på det lokale marked. Tiden gik, jeg holdt op med at tabe mig. ja faktisk tog jeg på igen, og de bukser som inden mit vægttab passede, begyndte ganske langsomt men sikker at passe igen.
Og livet gik videre. Vi har ikke ret mange overvægtige her i Kampot, og jeg var bestemt ikke en af dem.;1)x03
For cirka to måneder siden tog jeg en beslutning om, at jeg ville stoppe med at drikke øl i mit hjem. Jeg var oppe på at drikke cirka en kasse med 24 dåseøl pr uge. Men nu skulle det være slut. Jeg havde opdaget, at livet gik videre, at jeg faktisk havde det lige så godt uden de tre fire øl hver aften, som med dem. men jeg ville stadig drikke øl, når jeg var ude i byen en sjælden gang, eller når jeg var på rejse.
Husk nu at det k u n er cirka to måneder siden.
Og mine aftner fungerede uden øl. Jeg savnede dem i starten, når jeg så TV, men jeg kom over det.
Pludselig begyndte jeg at få problemer med mine bukser. Hvis livremmen ikke var spændt godt ind, faldt bukserne ned om knæene på mig.
Jeg har ikke nogen vægt, og her i Cambodja har vi endnu ikke 7-Eleven på hvert gadehjørne, med en vægt udenfor indgangen, så jeg ved ikke hvad jeg vejer. Men tabt mig havde jeg helt sikkert.;1)x28
I går morges var jeg stresset, og trak bare et par rene korte bukser ud fra garderobeskabet, og hoppe i dem. De passede. Ikke specielt stramme, men jeg behøvede ikke livrem for at holde dem oppe.
Der gik lidt tid, inden det sank ind. Jeg havde tabt mig, så jeg nu var nede på den vægt jeg havde, da jeg efter en sørgelig tid havde tabt mig helt vild. Og vægttabet var sket, selv om jeg synes at jeg har et godt liv.
Pldselig slog det mig. Det var de cirka 8 kasser dåseøl, som jeg i k k e havde drukket de sidste to måneder, som havde givet mig den slanke stil.
I en verden, hvor man dårligt nok kan åbne et ugeblad eller en avis, uden at se artikler eller annoncer om slankemidler, opdager jeg noget som jeg allerede burde have vidst.
Øl feder, uanset hvor få, tre fire pr dag, eller hvor mange, en kasse eller halvanden pr dag, man nu drikker.
Nu finder jeg jo stensikkert aldrig ud af, hvorfor Jeppe drikke. Men jeg ved hvordan han taber sig.;1)x6
God weekend når du kommer så langt.
Comments
Post a Comment