Det er en søndag eftermiddag. Denne vinter har jeg været cirka 10 uger i Medan med omegn. Og jeg har cirka tolv uger tilbage, inden jeg rejser tilbage til Europa. Jeg er i gang med at forberede mig på én af mine lange gåture, da jeg bliver inviteret med på en tur. Noget med et nyt turistområde med rismarker udenfor, og alligevel midt i millionbyen Medan i det nordlige Sumatra. Og en rissæk i et køkken som næsten er tom. Så flere fluer i et smæk. Ind i bilen, GPSen WAZE sættes til. Af sted. Og en lille time er vi blandt tusinder af mennesker, midt i nogle rismarker.
Obs! Du kan tjekke mine videoer på Instagram profilen aaby.bjarne
Som tidligere aktiv journalist har jeg sat mig ind i projekter, fra det overliggende, ned til den mindste detalje. Nu hvor jeg er pensioneret, holder jeg bare min kærlighed til selve det at skrive i live. Så her er hvad jeg fik at vide inden vi tog af sted, og hvad jeg selv oplevede. Det handler om nogle unge eller yngre folk i en landsby, som fik den idé at skabe et projekt som kunne gavne de lokale beboere, langt de fleste er risbønder. Og som ville hjælpe byboerne inde i Medan til at forstå et af de millioner af små samfund i den tidligere hollandske koloni, som har rædder i nettop den type samfund.
Og projektet virker efter hensigten. Folk, faktisk flere tusinde, eller titunde kommer til hver eneste uge. OK. De fleste på søndage. Konstruktionen som du ser i baggrunden oppe i højre side, er netop lavet så besøgende kan gå "ind" i rismarken, så man får fordelt de store menneskemængder ud på et større område. Se også min instagram profil aaby.bjarne
Yngre kærestepar, familier i tre generationer, næsten alle typer indonesere, nyder turen til og i rismarkerne.
Og de lokale tager i mod dem. Kvinden her, og hendes voksne søn sælger unge kokusnødder. Mens nødden stadig er ung, er den fyldt med saft, som senere omdannes til det hårde kokus, som vi mest kender til i Danmark. Saften er utroligt sund og velsmagende. Vi købte også et par stykker, og nød dem som altid.
Her har du en ung kokusnød, hatten, eller låget er taget af. Og til højre er en 10 til 11 årig pige ved at skrabe de møre bløde kokus, den færste spæde start på rigtigt kokus, op med en ske.
Og i denne bod ristet majskolber. Endnu en familie får forbedret deres øknomi
Risplanter, formodentlig høsteklar om fire ugers tid. Men hvad er det der foregår oppe i billedets hørje hjørne?
Slangeshow, hverken mere eller mindre. Jo da. Jeg kan sagtens se det. Et lokalt bondeprojekt er ved at udvikle sig til et tivoli. Med alt hvad det trækker med sig.
Flere P-pladser, som det er nu, lejer stort set alle i nærheden af projektet deres frie arealer ud til parkering. Selv den lokale moské er hoppet med på den industri. OBS! Du kan se videoer af turen på min Instagramprofil aaby.bjarne
Obs! Du kan tjekke mine videoer på Instagram profilen aaby.bjarne
Som tidligere aktiv journalist har jeg sat mig ind i projekter, fra det overliggende, ned til den mindste detalje. Nu hvor jeg er pensioneret, holder jeg bare min kærlighed til selve det at skrive i live. Så her er hvad jeg fik at vide inden vi tog af sted, og hvad jeg selv oplevede. Det handler om nogle unge eller yngre folk i en landsby, som fik den idé at skabe et projekt som kunne gavne de lokale beboere, langt de fleste er risbønder. Og som ville hjælpe byboerne inde i Medan til at forstå et af de millioner af små samfund i den tidligere hollandske koloni, som har rædder i nettop den type samfund.
Og projektet virker efter hensigten. Folk, faktisk flere tusinde, eller titunde kommer til hver eneste uge. OK. De fleste på søndage. Konstruktionen som du ser i baggrunden oppe i højre side, er netop lavet så besøgende kan gå "ind" i rismarken, så man får fordelt de store menneskemængder ud på et større område. Se også min instagram profil aaby.bjarne
Yngre kærestepar, familier i tre generationer, næsten alle typer indonesere, nyder turen til og i rismarkerne.
Og de lokale tager i mod dem. Kvinden her, og hendes voksne søn sælger unge kokusnødder. Mens nødden stadig er ung, er den fyldt med saft, som senere omdannes til det hårde kokus, som vi mest kender til i Danmark. Saften er utroligt sund og velsmagende. Vi købte også et par stykker, og nød dem som altid.
Her har du en ung kokusnød, hatten, eller låget er taget af. Og til højre er en 10 til 11 årig pige ved at skrabe de møre bløde kokus, den færste spæde start på rigtigt kokus, op med en ske.
Og i denne bod ristet majskolber. Endnu en familie får forbedret deres øknomi
Risplanter, formodentlig høsteklar om fire ugers tid. Men hvad er det der foregår oppe i billedets hørje hjørne?
Slangeshow, hverken mere eller mindre. Jo da. Jeg kan sagtens se det. Et lokalt bondeprojekt er ved at udvikle sig til et tivoli. Med alt hvad det trækker med sig.
Flere P-pladser, som det er nu, lejer stort set alle i nærheden af projektet deres frie arealer ud til parkering. Selv den lokale moské er hoppet med på den industri. OBS! Du kan se videoer af turen på min Instagramprofil aaby.bjarne
Comments
Post a Comment