Hvorfor er det så "farligt" at skrive om fattige landsbykvinder og deres danske mænd?

Der er folk som undrer sig, og spørger mig om, hvorfor jeg skriver så meget om danske mænd, og ikke mindst deres thailandske kærester/ koner, og ikke mindst deres i ægteskab oftest medfølgende familier.

Obs! Bloggen blev offentliggjort første gang den 27.10.2017.

A Thaimarmer

Svaret er faktisk ret enkelt. Emnet interesserer mig. Og jeg har helt oplagt et "debat-gen", og så kan jeg skrive, holder ligefrem af det. Og fordi Thailand og flere af de øvrige lande i Thailands nærhed har været en meget vigtig del af mit private liv, og mit arbejdsliv siden 1992, så har jeg en hjemmeside/ blog, og senest 2 Facebook grupper, som hovedsageligt specialiserer sig i turisme og samfundforhold.

Jeg har skrevet om stort set alle de emner, som ikke kunne bringe mig bag tremmer. I Thailand vil det sige at jeg har holdt mig langt fra landets kongefamilie. Men ellers har jeg været grundigt omkring.

A Thaimarmer

Men tilbage til spørgsmalet om, hvorfor jeg skriver så meget om danske mænd, og deres kærester/ koner. Jeg skriver om dem fordi det har meget stor interesse. Emnet tiltrækker læsere. Blogs om det emne, og om den thailandske sexturisme, og om danske barer/ restauranter (som også tit er involveret i sexindustrien), er faktisk topscorere i det jeg skriver.

I min Facebook gruppe "Dansk i Thailand og Omegn" er en 17 til 18 maneder gammel nu. I de første måneder havde jeg et meget aktivt og påskønnet medlem af gruppen, som efter at han havde læst flere af mine blogs om emnet "Danske mænd- deres livsopsparing- og hvordan de mistede den via forhold til thaikvinder", begyndte han at modarbejde mig. "Du skriver mod dine egne læsere", gentog han anklagende mod mig. Og det endte i et brud, hvor jeg smed fyren ud af gruppen.

A Thaimarmer

Men han havde ret i, at jeg skrev mod mine egne læsere. Helt korrekt. Men han glemte et vigtigt "Nogle". De danske mænd som har giftet sig med kvinder, som ofte har været i dyb social krise sammen med resten af hendes familie, er en lille minoritet. Både i Danmark, og blandt mine læsere / gruppemedlemmer. De mænd skal nok udgøre et flertal blandt fastboende danske mænd i Thailand. 

Men dels er de mænd ofte meget forskellige, og dermed uenige i mange ting. Dels er der faktisk en ret stor del af danskerne, som bor fast i Thailand, som har gjort det "slet ikk sa ring" når de valgte en kæreste/ kone, dels har opført sig fornuftigt i ægteskabet. Det er langt fra alle danskere som er i et thaiforhold, der er på en ration af 10, 15, 20, 30 ol, og eller noget træspritagtigt alkohol, stort set hver eneste dag.

Og så til debatten som jeg lod mig fange af i dag. Lidt forklaring. Jeg bruger alt for megen tid pa mine Facebookgrupper. Så jeg skal da have lidt morskab. Det får jeg blandt andet ved at skrive introer, eller såkaldte "one-linere" til mange af de artikler som jeg linker til i mine grupper.

A Thaimarmer

I dag så jeg en artikel fra Scandasia.com om den kommende kåring af årets unge danske forretningsmand i Kina. Vedhæftet var et billede af forretningsfolk, flere yngre af slagsen, og flere modne eller ældre. Alle så sportstrænede ud. Skal vi kalde det billede for et foto af den absolutte modsats til gennemsnitsfarangen i Soi 7 eller i Soi White House i Jomtien?
Og så skrev jeg denne intro/ one-liner, som jeg ikke tænkte nærmere over, fra jeg så artiklen, gik der maske max 15 sekunder, for den var på. Tra la la.

Det har måske været "langt væk" for mange, men der er faktisk mange danskere som skaber sig en karriere i Asien, langt langt væk fra morgenbajere, fattige landsbykvinder der har forelsket for pengenes skyld, osv osv.

Og så var fanden løs. En fyr som jeg ellers har haft det fint med, blev ked af den intro. Og skrev nogenlunde sådan her, (Jeg kan ikke citere direkte fordi det blev skrevet i en lukket gruppe, så jeg omformulerer teksten)

"Nu har du atter travlt med de fattige piger fra landsbyerne, som kun kan blive forelsket i en farang, hvis han har penge."

Næste indlæg kom fra en fyr, som kom med et af de klassiske modargumenter / påstande mod mig, når jeg deltager i debatter om d e t emne.

Han skrev nogenlunde sådan her: "Fattige landsbykvinder forelsker sig for penge. Er du blevet snydt og bedraget af rigtig mange, siden du generaliserer så meget".

A Thaimarmer

Den klassiske, med det mener jeg at han spørger om jeg er blevet snydt og bedraget, siden jeg synes at det ville væe en rigtig dårlig idé dels at gifte mig med en (sadan gar det tit) hel thaifamilie, dels at risikere at kvinden tog mig for pengenes skyld. I endnu et indlæg fra samme fyr, ville han vide hvad det var der fik mig til at nedgøre thai landsbykvinder som gifter sig med faranger, ved at kalde dem fattige?

Hallo hallo. Er det nedgørende at betegne landsbykvinder, som oftest er socialt ramt i mellemgulvet, blandt andet fordi deres mand/ far til deres børn er smuttet, og at den enlige mor nu har et meget stort ene eller medansvar for forældre, måske bedsteforældre, og egne børn. Prøv lige at tænke på, hvad der i den situation sker ved "katastrofers" indtræden, som alvorlig sygdom, kvæstelser, sygdom i kvægbestand, oversvømmelser, eller lignende. Er det nedgørende at jeg kalder de kvinder og deres familier for fattige. Ikke set fra min altan.

A Thaimarmer

For nogle dage siden blev det offentliggjort at fattigdomsgrænsen for en person i Danmark er 12.000 kr. Jeg har efter skat en månedlig indtægt pa 6.900 kr. Jeg er altså 5.100 kr. under den danske fattigdomsgrænse. Sa jeg kalder mig selv for en fattig dansk pensionist i daglig tale og skrift. Jeg klarer mig kun rimeligt, fordi jeg har bosat mig i EUs billigste land Bulgarien, hvor jeg p gr a de billige priser er en del af den øverste middelklasse.

Tilbage til jer som har stillet jer kritisk overfor mig i dag tirsdag den 27.10. 2017.

Hvorfor strider det jer i mod, at jeg betegner hovedparten af de thailandske kvinder som gifter sig med mænd de ofte møder i den thailandske turistindustri mens de stadig er at betegne som fattige landsbykvinder? Bliver i forlegne? Vil i putte noget? Føler i at i taber prestige, når jeres eventuelle thaikoner benævnes som det de med mindst 80% sikkerhed var, nemlig fattige landsbykvinder. Forklar jer venligst.

I dag brugte jeg ordet lejede, om det forhold mange danske mænd har til deres thaikvinder. Tænk jer lige om. Hvor meget blev din eventuelle thaikæreste/ kone og hendes families økonomiske og sociale forhold forbedret, da i blev en del af jeres eventuelle familier? 50%, 60% 80%, kom nu, hvor meget fik jeres eventuelle koner eller kærester ud af deres uformelle ulandsprojekt? Jeres formue, og jeres månedlige tilskud, som doneres hver måned?

A Thaimarmer

Hvor meget har i investeret i jeres fælles hus, som du som dansker ikke har skøde på?

Hvor meget gæld er din thaifamilie sluppet af med, efter at du kom ind i billedet?

Hvad er dit bud pa, hvor meget du årligt yder til din kone, hendes eventuelle børn, og til din kæreste/ kones familie. Og hvor meget bliver det, hvis vi slår 10 år sammen. Det er de beløb, som jeg kalder leje. Og ordet er jo ikke nyt i thai kæreste/ kone sammenhænge.

Hvor mange % af de som har en thai kæreste/ kone, har ikke betalt for første gang de var sammen, det første shorttime, den første nat, resten af tiden man var sammen under den danske mands ferie i Thailand? Og hvor mange penge brugte du første gang du besøgte familien hjemme i landsbyen? Ok, mange har mødt deres kommende kone i Familymart, i 7-Eleven, på hospitalet, eller i en dansk restaurant (hvor du helt sikkert var den første mand hun gik i seng med).
Ok, disse var ordene, gl?der mig til jeres svar. Hvis du/ i da er med i min facebookgruppe "Dansk i Thailand og Omegn".

A Thaimarmer

Comments