Jeg bruger stadig min smart phone som kamera, så det kan være svært at se Pomoie, men tro mig, de knotter du ser på den anden side af vandet er en lille herlig perle af en by, som også har mange turister i sæsonen som for alvor begynder om 3 uger.

Jeg har siden jeg kom tilbage fra min nomadevinter i Thailand, været lukket lidt inde her hvor jeg bor, lidt mindre end 10 km fra havnebyen Burgas ved den bulgarske Sortehavs kyst. Normalt er det et cykelparadis, her hvor jeg bor. Men cykel og gang stien langs med kysten er lukket fordi man udfører nogle kyst sikringer, og den anden vej, en slags markvej er ubrugelig to tre dage efter regn.

Men i dag fik jeg så endelig taget mig sammen til at tjekke, om det virkelig kunne være rigtigt, at man ikke kunne cykle til nabo byen mod nordøst, Pomoie er er cirka 10 km fra hvor jeg har mit hjem. Der er en form for motorvej på strækningen, men cykling er ikke tilladt. Jeg fandt vejen mod Pomoie som jeg næsten kan se fra min altan, mødte en midaldrende bulgarsk mand, som jeg snakkede med da vi begge endte på en blind / dead end vej. Vi cyklede sammen tilbage til "motorvejen", hvor han forsvandt ind mod Burgas by, og jeg pumpede min cykel. 

Her kommer min redning. To meget meget søde, livlige, og charmerende bedstemødre. Udem dem til at skubbe på, var jeg aldrig kommet til mit mål, i hvert fald ikke den dag.

Jeg var lige ved at opgive, da jeg endnu en gang i mit liv blev reddet på målstregen. Af to herlige smilende og positive bedstemødre. Hvad kunne de af engelsk, 40 ord til sammen, og jeg kan stadig ikke tælle til fem på bulgarsk. Hallo hallo. Men de fik mig med, uden at jeg troede på projektet, men jeg har efter godt to års ihærdig motionscykling lært at sætte pris på at holde min fysik i orden, og som en sidegevinst brænde nogle kalorier af.

Og de trak mig med, psykologisk opbakning, og til sidst kørte den ene forrest, mens den anden var bagerst, som de ville gøre med et barnebarn :-D Som du kan se på billederne, var det vej som de veje bønderne bruger i de lande vi kommer fra. Forskellen var dog nok, at udsigten var bedre her, og at jeg var i rigtigt godt selskab.

Da vi kunne se vejene til og fra Pomoie, gav de to kvinder op. Men nu hvor den ene kvinde virkede meget sikker på, at jeg kunne cykle ind til Pomoie by, tog jeg udfordringen op. Jeg spurgte om vej når jeg så folk, og pludselig kunne jeg genkende frakørslen ved vandlandet, hvor man drejer ud til højre mod vandet og bycentrum, som er placeret lige op af fiskerbåde. lyst og sejlbåde, samt restauranter og natklubber.













...