TH: Gad vide om jeg er blevet cykloman ?

Det er udsigt som denne som måske blandt andet har gjort mig til en cykloman. Hvem der så kan forstå det.?

Hej. Det er blevet mandag, vejret var lidt overskyet i morges, fint nok, og jeg kom af sted. I weekenden har jeg sat mig lidt ind i at træne, og hvordan jeg forbedrer min kondition og velvære. Jeg er ved at skrive en længere blog om projektet, den kommer senere, men jeg fandt specielt én side som jeg læste med interesse og glæde.

Jeg har haft det dårligt med ikke at motionere hver dag, men det viser sig så at det faktisk er helt fint at lade kroppen hele og genoplade. Vorespuls som sitet hedder har et program med 10 nyhedsbreve over 10 uger, så det jeg venter på med forventning.

Da jeg begyndte at cykle her i Krabi for seks syv uger siden, var der en cyklist som medlevende spurgte til min træning hver gang hun så mig. Og det var jo dejligt med interesse, tak for det, men jeg fortalte hver gang at jeg fulgte min krops signaler, at jeg var bange for at få skader som tidligere har stoppet min motion, men at jeg bare skulle bruge nogle uger, så ville jeg komme op i distance med min motion. :-D

Jeg ved faktisk ikke hvor meget jeg troede på mine svar den gang, men sådan er det faktisk gået. Mens jeg i Bulgarien cyklede hver eneste dag, dog kortere distancer, er det så vidunderligt at cykle her at jeg er blevet fanget af det. Jeg begyndte at cykle til Ao Nang og tilbage igen hver anden dag. Ret hurtigt, måske efter to tre uger, ville jeg have mere og begyndte at finde de nærmeste omveje hjem fra Ao Nang. Og kom vel op på 45 km når omvejen var længst.

I forrige uge fandt jeg en bager, 200 meter fra hvor jeg "bor" :-D og min cykel og min cykelhjelm virkede som et kontaktmiddel, lidt som at have et lille barn eller en hund med, og selv om den hollandske bager havde travlt fik han lige fortalt at han selv cyklede, ikke til Ao Nang, men til et vandfald med mindre trafikerede veje. Den tur tog jeg så første gang mandag i sidste uge, uheldigvis var vejen til vandfaldet skyllet væk af regnen skyllet væk et par km. før selve vandfaldet, men turen var alligevel fantastisk.

Eller denne, måske kan du fornemme skyerne omkring bjergtoppene? :-D

Der var meget mere Thailand, og meget mindre trafik. Jeg snakkede med nye folk, med den smule thai som jeg magter, og jeg nød turen som jeg gentog yderligere to gange den uge. Den sidste tur lørdag blev på 56 km. og forbrænding af ca. 1400 kalorier. Jeg snakkede så igen med den hollandske bager, og jeg fik spurgt om nye ture, gerne med udgangspunkt i turen mod vandfaldet. Så da jeg tog af sted her til morgen var det med en idé om at komme videre.

En thai fyr med en smart T.shirt, eller?

17 til 19 km. ude af ruten kommer der en politistation, jeg drejede til venstre, og kom der ud ad... Jeg fulgte bagerens anvisninger, men drejede ikke til venstre der hvor han nævnte at jeg kunne. Det var en vej som ville føre mig til MAKRO, det siger de lokale læsere en smule. Nej jeg fortsatte og også her var det en utrolig smuk tur, stadig en masse thaikultur. Gummitræer, ejere af plantager som samler rågummi ind, og meget andet. Men... pludselig var jeg ude ved en enormt trafikeret vej. Jeg vendte om og tog den lange rute som skilte fortalte ville føre mig til Ao Luke, som bageren havde fortalt var en by 45 km.

Jeg kan ikke "reglerne" om hvornår store drenge eller unge mænd skal opholde sig i et tempel i dage eller uger. Men de to her har nok ikke planer om at blive i et tempel resten af deres liv.

Min plan fra morgenstunden væk.var at jeg ville over 60, helst 65 km i dag. Så jeg blev ved, forsøgte at huske hvor mange penge jeg havde med, hvis jeg endte op med ikke at kunne køre hjem i Krabi by i dag, men tænkte omvendt at vejen nok blev sluset ind i en af regionens hovedveje på et eller andet tidspunkt. Og sådan gik det. Og ved 11 tiden var jeg hjemme igen efter godt og vel 60 km. cykling, og forbrænding af mere end 2000 kalorier i følge min app "Runkeeper".

Det værste var næsten at jeg som i lørdags følte at jeg godt kunne have cyklet 10 km. mere. Og det er så her jeg er begyndt at tænke på om cyklingen er blevet en slags narko for mig. Er det nu jeg skal nive mig selv hårdt i armen, og så få stoppet det her galskab. Tjae. Jeg tænker stadig.