Dagen begyndte overskyet. Og jeg tænkte at det så var endnu en dag uden en tur på cyklen. Men solen fik fat i en flig af skyerne. Væk med den. Og lidt efter lidt blev det grå efterår skubbet til side. Samtidigt besluttede jeg at det var tid for et bad. Og efter det en tur ind til byen, som er cirka 13 til 15 km. fra det smørhul jeg bor i, 300 meter fra Sortehavet.
Og ja. Jeg prøver at komme af sted på cyklen så mange dage om ugen. Dels fordi jeg holder af det. Og dels fordi jeg vil fastholde eller forbedre min kondition. Jeg er nemlig på vej til Thailand.
Læs også: Mit liv som nomadecyklist!
Som den nomade jeg vel er, bliver det endnu en nomadevinter ude i troperne, langt væk fra den vinter som kræver sin ret senest min i januar. Og nu hvor et bedre vejr venter, har jeg hevet nogle ambitioner frem om hvor meget jeg vil forsøge at få cyklet i Thailand den kommende vinter. Så der er kun et resultat der tæller, nemlig at jeg er i så god form at jeg kan cykle omkring de 60 km. per dag når jeg sætter mig op på en cykel i Thailand. Og der fra har jeg så mindst seks uger at træne i, inden jeg håber at jeg kan cykle til den første visaforlængelse i et af nabolandene. Det bliver nok Burma som ligger lige for.
Læs også: Mit liv som nomadecyklist!
Som den nomade jeg vel er, bliver det endnu en nomadevinter ude i troperne, langt væk fra den vinter som kræver sin ret senest min i januar. Og nu hvor et bedre vejr venter, har jeg hevet nogle ambitioner frem om hvor meget jeg vil forsøge at få cyklet i Thailand den kommende vinter. Så der er kun et resultat der tæller, nemlig at jeg er i så god form at jeg kan cykle omkring de 60 km. per dag når jeg sætter mig op på en cykel i Thailand. Og der fra har jeg så mindst seks uger at træne i, inden jeg håber at jeg kan cykle til den første visaforlængelse i et af nabolandene. Det bliver nok Burma som ligger lige for.
Billedet her over er taget efter lidt over halvdelen af søndagens cykeltur. Jeg bruger en lille fortovsrestaurant i den bulgarske havneby Burgas, til at splitte turen op i to dele. Jeg var fremme ved stedet. Stedet har skiftet navn til H´UGO. Om sommeren kommer jeg der senere på dagen, og bestiller en lille fadøl. Men nu hvor dagene bliver kortere og kortere, er det alt for tidligt for øl, så det bliver til en cappuccino. Og de seneste gange har jeg også bestilt en croissant til.
Om sommeren er der seks syv ansatte per skift. Og nu hvor der er mindre at lave, er tallet nok halveret. Hvor det personale der stoppede er, er svært at gætte på. Og så måske alligevel i s å svært igen. Byerne langs med Sortehavet har en meget travl men også ret kort turistsæson. Jeg ved at nogle i turistbranchen arbejder både i den omtalte turistsæson, men skifter så videre op til skisportsstederne, som dog er lidt kortere end sommersæsonen. Men ellers arbejder omkring 55 % af Bulgariens arbejdsduelige befolkning udenfor landet. BG er EUs billigste opholdland. Det er jo fint hvis man som jeg får en brøkdelspension sendt ned fra Danmark. Men for de lokale kan det være hårdt. Når en dansker tjener 100 kr. tjener en bulgarer hvad der svarer til 7.80 kr. Og deres mindsteløn er knap 3.350 kr. per måned.
En halv time senere i Burgas Sea Garden: Endnu værre, ja meget meget værre er det for de bulgarske pensionister. Lige da jeg var ankommet til Bulgarien sidst år i juni måned, kørte jeg med en taxachauffør. Han fortalte at hans mor får mindre end 80 kroner i pension pr. måned, mens hans far får godt det dobbelte fordi han har arbejdet for staten.
Læs også: Det er aldrig for sent!
Jeg fortalte en dansk førtidspensionist om de lave pensioner, og fik det svar, at ingen bulgarske pensionister led nød. Hvis de manglede noget at spise, kunne de tage hjem til landsbyen og dyrke gulerødder. (!!!) Pensionisten her over, og lige her under, ser ud til at have en lille forretning med ting udskåret i træ. Godt for ham. Måske dyrker hans kone gulerødder. :-D
Det er en ældre mand, fem til 10 år yngre end mig, som sælger lejetøj og udlejer sin vægt. Han har været der hele sommeren, og ser ud til at fortsætte.
Fyre som de to her, har jeg set i alle kanter af Burgas. De knokler rundt i byen, forsøger at skabe dem selv en økonomi som de kan leve af og med. Flot. men hvornår flygter de til lande hvor der betales bedre.
Du kan ikke se det her fra, men den måske 100 meter lange kaj som stikker ud fra stranden og cykelstien, er et af de mest populære mål for turister der kommer til Burgas, og ikke mindst for de lokale borgere. Kajen er også et af de steder, som traditionelt bruges af brudepar, når der skal tages af bryllupsbilleder.
Jeg var næsten ikke kommet op på cyklen, før et bryllupsselskab med bruden i spidsen næsten spærrede vejen for mig.
Det var bare med at komme af cyklen, og så ellers klikke nogle billeder ind i tidens vidundere, min ret nye Smart Phone.
800 meter længere henne ad cykelstien langs stranden er det tiden for min eftermiddagsøl. Lidt tidligt, men jeg vil nyde at sidde sammen med, eller i kanten af andre menneskers sociale samvær, så jeg parkerer cyklen.
Læs også: Hvad var så værst i Bulgarien?
Læs også: Hvad var så værst i Bulgarien?
Det næsten usynlige lyseblå i baggrunden til højre, er intet mindre end et glimt af selveste Sortehavet. I hvert fald indtil midt i januar er klimaet lige her, ikke nødvendigvis inde i landet eller oppe i bjergene, mildere end i Danmark. Måske er det derfor at du næsten året rundt kan finde bulgarere sidde udenfor med venner og familie, mens de hygger og nyder mad og drikke. Restauranten her har som mange andre langs med stranden åbent året rundt.
Jeg er jo selv på vej til Thailand, så denne weekends første øl denne søndag er godt nok for mig. :-D
Jeg er stadig i gang med den helt almindelige (ret fantastiske) cykeltur denne søndag. Men man arbejder på at forbedre den 12- 14 km. lange cykelsti som minder meget om min egen barndoms Brabrandsti som fører rundt om Brabrandsøen ved Aarhus. Et pensionistpar hjalp mig over med cyklen med et smil. De cyklister du kan se i baggrunden, behøvede ingen hjælp.
Læs også: Den gamle mand og fitness centret!
Comments
Post a Comment