​BG: Om at få et residens visa​

Nemt som at klø sig i nakken (næsten).

En af de situationer, hvor Bulgarien slår Thailand, Indonesien (Bali) og vel også Cambodja, er at få et visa som sikrer dig en rimelig hverdag. Her i BG kaldes det et Residens visa.

Reglerne i alle EU lande er, at du som statsborger i et EU land kan bo i et andet EU land i 3 måneder, men derefter kan du kun opholde dig i EU landet hvis du registrerer dig. Du har fri ret til at arbejde i et andet EU land så længe du kan finde arbejde, men at opholde dig i samme EU land hvor du må arbejde, ja det kræver en registrering.

Læs også: Bulgarien - et pensionist alternativ til Thailand og Bulgarien

Tjekker man Internettet omkring opholdstilladelse osv. i Bulgarien, kommer der den ene forudrettede beretning efter den anden. Pudsigt nok vælger, som jeg har set det, en enooooormt flertal af EU borgere fra andre lande at slå sig ned ude på landet. Og det er måske derfor, at de borgere møder personale som ikke rigtigt ved, hvad det handler om, når EU borgere fra andre lande end BG, søger om tilladelse til at bo i BG.

Denne beretning står altså kun for hvad den er. Én persons oplevelser omkring det som på danske hjemmesider forklarer, at man skal registrere sig i opholds EU landet inden man har boet der i tre måneder. (Husk at reglerne officielt siger at man kun kan bo i et andet EU land tre måneder for hver seks måneder).

På den lokale politistation forklarede de, at så længe at man havde et pas fra et andet EU land, var der ingen problemer. Og det kan godt være at loven siger at der skal ske en registrering, Men ingen hænger sig i den detalje. Sagde en politimand på den aktuelle bys hovedpolitistation.

Men faktisk var politistationen ikke det rigtige sted at henvende sig. I dette tilfælde, og måske også sådan helt generelt. Nej byen havde et immigrationskontor.

Sammenlignet med specielt Thailand og Indonesien, var der tale om et bureaukratisk paradis. Hvor immigrationsofficererne i lande som Thailand og Indonesien kunne være selvbestaltede konger i deres selvskabte versioner af helvede, var der her i dette tilfælde tale om et menneske, som ville betjene så godt som hun nu kunne.

Det som EU borgere kaldte en registrering efter tre måneders ophold i Bulgarien, forstor hun som en ansøgning om et såkaldt Recidense Card.

Til det havde hun brug for følgende.

1. Fremvisning af et pas, og en kopi af samme.
2. Fremvisning af en lejekontrakt af mindst seks måneders yderligere varighed, og en kopi af samme.
3. Fremvisning af bevis fra et pengeinstitut om at man har et konto der. Og oplysninger om hvilke beløb der findes på kontoen, eller hvilke beløb som indgår, eksempelvis en pension.
4. Fremvisning af et sygesikringsbevis fra hjemlandet. Og hvis det ikke findes, et bevis fra et bulgarsk sygesikringskontor om at ens EU hjemlands påtager sig ansvaret for de udgifter man har omkring sygdom og ulykke i BG.

I denne sag forlangte ingen at man skulle søge om, og få bevilget visa på den Bulgarske ambassade i EU landet Danmark. Noget som man ellers kan læse sig til på Internettet.

Som ansøger til et Residens kort, skal man betale 8 Leva. Sådan. Det svarer til ca. 32 kr.

I dette beskrevne tilfælde var der et sted udenfor Immigrationskontoret, hvor man skulle betale de 8 Leva. Og i samme område var der et kontor, som også lavede fotokopier.

Der blev ikke forlangt pas foto.

Det anbefales at tage en person med, som behersker det bulgarske sprog. En del af spørgsmålene i et enkelt skema var kun stillet på bulgarsk. Det problem kunne sikkert være blevet løst med hjælp fra en hjælpsom sagsbehandler, eller almindelige civile bulgarere. Men alligevel. 

Sådan.

Husk nu at ovenstående er beskrivelsen af en enkelt sag, på et enkelt immigrationskontor.