Et liv som nomadecyklist i BG, TH og KH

Cykling som transportmiddel, og cykling som motion: Det var i forsommeren 2015 og jeg var lige landet i Bulgarien efter at have boet i Cambodja syv otte år. Landede aftenen før i Sofia, og var nu i Burgas nede ved Sortehavet. Jeg var sammen med en ejendomsformidler. Ejeren af den lejlighed jeg skulle se på,​ kunne først lukke om kl. 17.00. Så jeg blev vist rundt i en slags forstad til selve Burgas. 

Hun viste mig alle de gode ting, supermarkeder, restauranter, badestrande, og den smukke fiskeri og lystbådehavn, som EU havde skænket EU´s fattigste land. Lidt tilfældigt så jeg en cyklist som kom kørende ad en slags cykelsti, og spurgte til den. Først slog hun det hen, den del af cykelstien vi kunne se derfra hvor vi stod, var i en ret dårlig forfatning. Men da hun så at det var vigtigt for mig, viste hun mig den del af cykelstien mellem forstaden og Burgas som var ny. Garanteret nul huller.

Læs også om mit første år med fast bopæl i Bulgarien

Jeg ved ikke om agenten nogensinde fandt ud af det, men det var cykelstien til og fra Burgas, som afgjorde sagen. Endda allerede inden jeg havde set selve lejligheden.

Noget af det første jeg gjorde efter at jeg var "landet" var da også at købe en brugt cykel til omkring hvad der svarer til 400 kr. På grund af en skade i baglåret kom jeg aldrig ret langt med cykling den gang. Men jeg nåede at tænke at der var temmelig meget "Brabrandstien" over cykelstien. 

 Til jer som ikke er fra Århus kan jeg fortælle at Brabrandstien er en cykel og gangsti, som begynder og slutter inde i Aarhus centrum, men undervejs kommer rundt om Brabrandsøen. En stor del af min barndom blev tilbragt i nærheden af Brabrandstien. Enten ved Århus Å hvor vi også lejede kanoer eller robåde, eller ude ved søen. Og da jeg i en ret kort periode boede i Kongsvang, også tæt på Brabrandstien, gik jeg ofte med venner og bekendte rundt om søen og hen langs med Aarhus å.

Ok - det blev ikke til så meget cykling, inden jeg holdt vinterferie i Thailand og Cambodja, men én af de ting der optog mig under forberedelserne til turen til Asien var netop at jeg skulle have gjort noget ved min kondition. Og at en ny cykel skulle være noget af det første jeg anskaffede så snart jeg vidste, hvor jeg skulle bo de næste tre fire måneder.

Modsat i Bulgarien, blev det en ny cykel denne gang. Jeg havde ikke købt den billigste, og ikke den dyreste, og folk der så at jeg havde købt en cykel, vidste selvfølgelig bedre. Jeg havde givet alt for meget for den. Osv. osv.

Men jeg kom da i gang med at cykle. Mest til supermarkedet og når jeg skulle ned til stranden i Sihanoukville sidst på eftermiddagen. Desværre gik der ikke mange dage, før end jeg begyndt at føle mig utroligt træt. Det blev sværere at være at komme op ad bakken nede fra Golden Lion rundkørslen, op til hvor jeg boede.

En kammerat klagede nogenlunde over de samme symptomer, og han gik først til lægen. Han kom tilbage med beskeden om at han havde fået salmonella. Jeg røg af sted til lægen næste morgen, og ganske rigtigt havde jeg fået salmonella. Sygdommen fik jeg fikset, men jeg kom aldrig for alvor over tilbageslaget før jeg rejste tilbage til Bulgarien.

Men om ikke før, så i hvert fald i flyveren fra Bangkok til Sofia, besluttede jeg at nu skulle jeg i bedre form. Den cykel jeg havde købt for knapt ét år siden på det tidspunk, var ikke nær så god som den jeg havde købt i Cambodja. Så der gik ikke lang tid, inden jeg begyndte at tjekke de forskellige cykelhandleres udvalg, og hvad de bedre motionscykler kostede.

Jeg var inde to steder, men ikke der hvor jeg havde fået en rigtig god behandling da jeg købte den brugte cykel. Jeg kunne ikke finde den butik, og der var jo andre som havde gode cykler. Efter nogle overvejelser, mest omkring hvor meget jeg ville investere, endte jeg med at skaffe en absolut ordentlig cykel. Og det viste sig endda, at det blev den bedste jeg nogensinde har haft. Med støddæmpet forgaffel, 24 gear, og hvad jeg aldrig havde lagt mærke til før, skivebremser både for og bag. 

Jeg havde en weekend eller to forinden det køb hørt at der var folk i Danmark, som købte cykler til både 10.000 kr. og 50.000 kr., ja måske endnu mere, men nej, jeg købte den næst bedste og næstdyreste i butikken. Med ekstraudstyr kom den op i cirka 3.400 kr. Nogle dage senere fortrød jeg, at jeg ikke havde betalt 500 kr. mere for den bedste, men pyt skidt, nu var det gjort.

En del af "belønningen" for at have investeret i mit eget velbefindende, var at jeg skulle cykle hjem. På det tidspunkt troede jeg at turen var omkring seks km. og jeg frygtede det værste. Men jeg kom da hjem, selv om det var hårdt og at jeg hele tiden havde i baghovedet, at min fiberskade i baglåret kunne springe op igen, og dermed ødelægge min projekt om at komme i bedre form. Senere viste det sig at turen er på omkring 14 km. målt med App´en "Runkeeper".

Selv om det var en barsk første tur, nåede jeg dog at se hvor meget folkeliv der er på og omkring den bulgarske Brabrandsti. Og jeg begyndte at glæde mig rigtigt meget til min cyklende fremtid.

Orkestret her: Jeg kender ikke baggrunden, men det er nok et amatørorkster. Jeg så det første gang i juli i år under Burgas Jazz festivalen. Denne sene eftermiddag spillede de i "The Sea Garden" som den bulgarske cykelsti fører igennem for at komme ind til Burgas´s centrum.
Ok. Nok for denne gang. Mere følger.