Bragt første gang den 21 maj 2015
Kære Dagblog, og god eftermiddag.
Siden de sidste blad i dag bloggen, har det været lidt so so. Det er uden tvivl mit farvel og mit goddag, som pusler i her eneste nerve og eller fiber i min krop. Jeg er ved at køre træt i de miljøer jeg har brugt, mine virkelig gode venner er hjemme i deres respektive lande.
En af dem som er tilbage, gav mig en bog, i bytte med en anden. Den er 20 år gammel, og handler om Khmer Rouge, købesex, narko, som kan køber overalt her, osv. Jeg er lige begyndt med afsnittet om narko. Dette er et arkivfoto. Ingen af dem du ser her, er mig bekendt involveret i noget kriminelt. Det er bare tilfældige mennesker fotograferet på en strand.
Men på en af de første sider i bogen.... var der et afsnit, som ramte mig i mellemgulvet som en rambuk. Det beskrev totalt, hvordan jeg havde det de dage. Det kommer her, oversat til dansk efter bedste evne.
Tjek også det danske forum om Bulgarien - klik her!
"Cambodja er, som om du altid snubler. Jeg tilbragte den første dag i Phnom Penh (hovedstaden). Jeg skiftede mellem at lytte, og ind i mellem deltage i korte samtaler med udenlandske fastboende. Mest engelsklærere. I deres afslappede uforpligtigende hverdag , de henviste utallige gange pr. time, til narko, betalt sex med kvinder lidt over konfirmationsalderen. O den del af snakken som handlede om vold, havde jeg hørt før i USA, Sydamerika, og i Filippinerne. Men her var det ganget med 50. Og det værste var, at der blev snakket om emnet, som man taler om det faktum, at efter sol kommer regn.
... De talte specielt om deres udflugter til lokale bordeller, med meget unge prostituerede. (de skal med, at det ikke er så slemt nu, jeg var selv i Phnom Penh på arbejde i 1992, og har været der 5 gange siden, hver gang på job, inden jeg flyttede her til.) De folk som kom en min nye stamcafe, talte om heroin, som om de talte om at de ville have en kop kaffe mere. Jeg var i schok, skrev forfatteren Amit Galboa. Bogen hedder "Of the rails in Phnom Penh...
Mit miljø har aldrig været så slemt, jeg har aldrig taget narko, aldrig røget almindelige cigaretter, og det er 30 år siden jeg var så beruset, at "I walked like a snake". Men måske fordi jeg har været på vej væk, var jeg lidt længe om at shun, skubbe enkelte mennesker væk.
Tre af en af mine bedste (eller tidligere bedste) venners kammerater ryger ICE, en koncentreret form for amfetamin. Specielt to af dem fylder unge freelance prostituerede med ICE, det giver mere action bag den oftest lukke dør, siger de.
Men.. da jeg læste ovenstående citat i kursiv, følte jeg at det var sådan jeg havde det. Jeg sad udenfor, og kiggede ind i et ignorant helvede.
I november, tror jeg det var, blev en fyr kaldet Snowie og hans kæreste anholdt. Vi troede at det var et set up, men nej, politiet fandt masser af ICE i blokke, værktøj til rygning af ICE, osv. Der er nogle detaljer som er almindelig kendt, manden har ikke været i retten endnu, men manden er nu efter fem seks måneder bag tremmer. Det nyeste er, at den 72 årige pensionist er døende, han har måske 6 uger tilbage.
Jeg var ved at brække mig da jeg hørte, og så billeder af hans arrestation, og igen da jeg hørte at hans venstre fod nu er så stor, at de ikke jan se den flip flap sandal, som gemmer sig inde bag alt betændelsen og spængt hud, som må give ham enorme smerter.
En søn har været her fra Australien, for at "trylle", det er det nærmeste jeg kan antyde af det som foregår, men han havde ikke penge nok.
Ja, Jeg vågnede sent i dag, kære dagbog. Slemt nok, men værre var at mit Internet var nede, Gult er blevet min hadefarve, siden jeg skiftede Internet provider, den gule trekant i de hvide streger som fortæller, de hvide streger alt, så alt er ok. Jeg kan tjekke sport, mine mails, Mitbulgarien, osv.
Men nej, jeg blev ikke stoppet af rødt, men af gult. Sendte en SMS til provideren, og gik en af de røvsyge meddelelser, Dear Valued costumer, etc etc, vi arbejde på sagen. Jeg returnerede en enkelt sætning: When is et ready?". Jeg fik endnu en standard tændsats til mit hysteriraket, og spurgte kort igen. When? Answer now please.
Fyren kom så efter to timer, jeg vågnede da de begyndte deres frokost, dumt af mig i Cambodja, hvor de er "tossede nok" til at leve med solen. :-D
Det gode er, at det er utroligt søde mennesker. Fra direktøren jeg klagede til efter 7 problemer den første måned, ned til kontordamer her i byen, og montørerne, som for mig jo er firmaets ansigt.
Problemerne handler jo dybest set om et af verden dårligste uddannelsessystemer, og hvis der endelig er en dygtig mand, holder han sin viden for sig selv. Måske har han brug for en lønforhøjelse, så han kan få råd til at blive gift?
Inden han gik, efter at systemet virkede, gav han mig tre gode råd når min forbindelse bryder ned. Han har været her nu ca 10 gange på 3 mdr. To af de råd jeg fik, har jeg aldrig hørt om før. 10ende gang var altså lykkens gang.
Det skal med at jeg har købt byens dyreste Internet. Jeg jeg sidder altså ikke og snadrer med noget skrammel. Ok, lidt mere. Jeg fik forklaret ham, at mit problem var manglende adgang til Internet, intet andet. jeg var glad for ham selv, hans manager, receptionisten, osv.
Da han var væk, ringede de fra hovedkontoret, og spurgte om alt var OK? Så deres organisation er altså i orden, det er det håndværksmæssige det kniber med. Tekniske uddannelser der vil noget, er en by i Langtbortisthan.
Noget positivt. Jeg troede at mit visa udløb den 2. juni.
Forkert.
Min fantastiske agent til rejser, visa osv, opdagede efter at jeg havde betalt 55 dollars, at mit visa først udløb den 2. juli, godt en uge efter at jeg forlængst er i Bulgarien.
Godt, kære dagblog. Tak for nu. Og så glæder jeg mig at få en lejlighed i Burgas, købe min første BG cykel, den gamle her solgte jeg i går, (kan du se oksene i baggrunden :-( )
men jeg har den indtil jeg rejser, og så glæder jeg mig til at se blomster, spise lammekød igen, og aller mest, møde nye mennesker.
Kære Dagblog, og god eftermiddag.
Siden de sidste blad i dag bloggen, har det været lidt so so. Det er uden tvivl mit farvel og mit goddag, som pusler i her eneste nerve og eller fiber i min krop. Jeg er ved at køre træt i de miljøer jeg har brugt, mine virkelig gode venner er hjemme i deres respektive lande.
En af dem som er tilbage, gav mig en bog, i bytte med en anden. Den er 20 år gammel, og handler om Khmer Rouge, købesex, narko, som kan køber overalt her, osv. Jeg er lige begyndt med afsnittet om narko. Dette er et arkivfoto. Ingen af dem du ser her, er mig bekendt involveret i noget kriminelt. Det er bare tilfældige mennesker fotograferet på en strand.
Men på en af de første sider i bogen.... var der et afsnit, som ramte mig i mellemgulvet som en rambuk. Det beskrev totalt, hvordan jeg havde det de dage. Det kommer her, oversat til dansk efter bedste evne.
Tjek også det danske forum om Bulgarien - klik her!
"Cambodja er, som om du altid snubler. Jeg tilbragte den første dag i Phnom Penh (hovedstaden). Jeg skiftede mellem at lytte, og ind i mellem deltage i korte samtaler med udenlandske fastboende. Mest engelsklærere. I deres afslappede uforpligtigende hverdag , de henviste utallige gange pr. time, til narko, betalt sex med kvinder lidt over konfirmationsalderen. O den del af snakken som handlede om vold, havde jeg hørt før i USA, Sydamerika, og i Filippinerne. Men her var det ganget med 50. Og det værste var, at der blev snakket om emnet, som man taler om det faktum, at efter sol kommer regn.
... De talte specielt om deres udflugter til lokale bordeller, med meget unge prostituerede. (de skal med, at det ikke er så slemt nu, jeg var selv i Phnom Penh på arbejde i 1992, og har været der 5 gange siden, hver gang på job, inden jeg flyttede her til.) De folk som kom en min nye stamcafe, talte om heroin, som om de talte om at de ville have en kop kaffe mere. Jeg var i schok, skrev forfatteren Amit Galboa. Bogen hedder "Of the rails in Phnom Penh...
Mit miljø har aldrig været så slemt, jeg har aldrig taget narko, aldrig røget almindelige cigaretter, og det er 30 år siden jeg var så beruset, at "I walked like a snake". Men måske fordi jeg har været på vej væk, var jeg lidt længe om at shun, skubbe enkelte mennesker væk.
Tre af en af mine bedste (eller tidligere bedste) venners kammerater ryger ICE, en koncentreret form for amfetamin. Specielt to af dem fylder unge freelance prostituerede med ICE, det giver mere action bag den oftest lukke dør, siger de.
Men.. da jeg læste ovenstående citat i kursiv, følte jeg at det var sådan jeg havde det. Jeg sad udenfor, og kiggede ind i et ignorant helvede.
I november, tror jeg det var, blev en fyr kaldet Snowie og hans kæreste anholdt. Vi troede at det var et set up, men nej, politiet fandt masser af ICE i blokke, værktøj til rygning af ICE, osv. Der er nogle detaljer som er almindelig kendt, manden har ikke været i retten endnu, men manden er nu efter fem seks måneder bag tremmer. Det nyeste er, at den 72 årige pensionist er døende, han har måske 6 uger tilbage.
Jeg var ved at brække mig da jeg hørte, og så billeder af hans arrestation, og igen da jeg hørte at hans venstre fod nu er så stor, at de ikke jan se den flip flap sandal, som gemmer sig inde bag alt betændelsen og spængt hud, som må give ham enorme smerter.
En søn har været her fra Australien, for at "trylle", det er det nærmeste jeg kan antyde af det som foregår, men han havde ikke penge nok.
Ja, Jeg vågnede sent i dag, kære dagbog. Slemt nok, men værre var at mit Internet var nede, Gult er blevet min hadefarve, siden jeg skiftede Internet provider, den gule trekant i de hvide streger som fortæller, de hvide streger alt, så alt er ok. Jeg kan tjekke sport, mine mails, Mitbulgarien, osv.
Men nej, jeg blev ikke stoppet af rødt, men af gult. Sendte en SMS til provideren, og gik en af de røvsyge meddelelser, Dear Valued costumer, etc etc, vi arbejde på sagen. Jeg returnerede en enkelt sætning: When is et ready?". Jeg fik endnu en standard tændsats til mit hysteriraket, og spurgte kort igen. When? Answer now please.
Fyren kom så efter to timer, jeg vågnede da de begyndte deres frokost, dumt af mig i Cambodja, hvor de er "tossede nok" til at leve med solen. :-D
Det gode er, at det er utroligt søde mennesker. Fra direktøren jeg klagede til efter 7 problemer den første måned, ned til kontordamer her i byen, og montørerne, som for mig jo er firmaets ansigt.
Problemerne handler jo dybest set om et af verden dårligste uddannelsessystemer, og hvis der endelig er en dygtig mand, holder han sin viden for sig selv. Måske har han brug for en lønforhøjelse, så han kan få råd til at blive gift?
Inden han gik, efter at systemet virkede, gav han mig tre gode råd når min forbindelse bryder ned. Han har været her nu ca 10 gange på 3 mdr. To af de råd jeg fik, har jeg aldrig hørt om før. 10ende gang var altså lykkens gang.
Det skal med at jeg har købt byens dyreste Internet. Jeg jeg sidder altså ikke og snadrer med noget skrammel. Ok, lidt mere. Jeg fik forklaret ham, at mit problem var manglende adgang til Internet, intet andet. jeg var glad for ham selv, hans manager, receptionisten, osv.
Da han var væk, ringede de fra hovedkontoret, og spurgte om alt var OK? Så deres organisation er altså i orden, det er det håndværksmæssige det kniber med. Tekniske uddannelser der vil noget, er en by i Langtbortisthan.
Noget positivt. Jeg troede at mit visa udløb den 2. juni.
Forkert.
Min fantastiske agent til rejser, visa osv, opdagede efter at jeg havde betalt 55 dollars, at mit visa først udløb den 2. juli, godt en uge efter at jeg forlængst er i Bulgarien.
Godt, kære dagblog. Tak for nu. Og så glæder jeg mig at få en lejlighed i Burgas, købe min første BG cykel, den gamle her solgte jeg i går, (kan du se oksene i baggrunden :-( )
men jeg har den indtil jeg rejser, og så glæder jeg mig til at se blomster, spise lammekød igen, og aller mest, møde nye mennesker.
Comments
Post a Comment