Bragt første gang den 15. maj 2015
Kongen i Cambodja havde fødselsdag i onsdags. Alle andre i landet havde ferie. Eller sådan virkede det på "min" strand som har været mit tilholdsted et par timer næsten hver dag de sidste to år. Inden da nød jeg solnedgangen og hvad dermed følger, i en naboby i 4 år.
Denne blog bliver et af flere blogs, som på godt og ondt, siger farvel til den de seks år i Cambodja, og de i alt 25 år som boende og arbejdende med udgangspunkt i Asien.
Tilbage til kongens fødselsdag. Oplevet på den lokale del af stranden, som jeg foretrækker, fordi det altid er en plage med tigge, strandludere som jager rige turister, osv i den anende af en eller vidunderlig strand.
Stranden har to navne, Serendipity og eller Ochheuteal Beach, Billedet du ser her, bruger det sidst nævnte navn. Og det er som sagt den ende af stranden, hvor de lokale turister, langt de fleste fra hovedstaden Phnom Penh kommer i de lange festivaler, som nytåret i April, og i disse dage kongens fødselsdag.
Som du kan se på et billede længere nede, ankommer folk i minibusser, på ladet af store og eller små astbiler (chaufføren er næsten ikke påvirket af spiritus, når han på vej hjem, 7 timer, har 10 til 20 mennesker skæbne i deres hænder), eller busser.
Langt de fleste af de lokale turister medbringer selv deres mad og drikkevarer, og som du kan se på et billede længere nede, har de endda selv medbragt grill. Først fattede jeg ikke, at restauratørerne tillod folk at optage plads, uden at købe noget. Forklaringen er, at folk lejer borde og stole til ret høje priser, ofte betaler de mere, end restauratørerne kunne tjene på salgs af mad og drikkevarer, som også ville kræve mere personale end de kan skaffe.
Når jeg viser venner og bekendte billeder fra, Burgas og andre steder i Bulgarien, siger de ofte "hold da op hvor er der rent". Kig lid på billedet her, som en et udløb, måske fra et af gæstehusene ovre på den anden side af vejen, bag stranden. Umiddelbart virker det, som om Khmer folket mangler evnen til at se affald, og vel også pæne ting.
Hvis ikke der er prestige i et eller andet, så er det mit bud, ikke den totale sandhed, men mit bud, at de ikke ser det.
Et af beviserne på min påstand kan se se på det næste billede, hvor turister sidder lige op ad affaldet, ok, du kan ikke se dem, men tro mig bare, de var der :-D
Skraldet, rotterederne, og hvad der ellers er, Og de var glade for at blive fotograferet. Nu skulle de nyde lige så mange dage i denne uge, som de nu havde til og råd til.
Fyren her har travlt. Han har hevet sin grill ud af bagagerummet i sin middelklassebil, nu
skal der hygges. Og når tænker på, hvor meget landet Cambodja har været igennem, må jeg erkende, at man kun kan beundre, og blive betaget af deres overlevelsesevne. Og deres gå på mod. Hvis du prøver at se lige over grillen, står der "Leo Beer". Det er fra Thailand, og hvis man har råd til at købe dem, er man noget særligt.
Når nogen har det fornøjeligt, må andre slå til og knokle, når der som her på kongens
fødselsdag, er mulighed for at tjene penge. Kvinden her sælger små blæksprutter, som hun griller på grillen, som er en del af den forretning, hun på et åg normalt slæber rundt i byen, hun går normalt omkrig 10 til 15 km. med mindst 15 kg hængt på åget.
Lad mig slutte dette "farvel" til Cambodia, med dagens for mig smukkeste billede, i det mindst for mig. Jeg så en far og søn bygge en pagoda, et slot, eller hvad det nu var, desværre smuttede den fem seks årige søn inden jeg nåede så nør, at jeg kunne tage nogle fotos. Du hat det foto her under teksten. Værs´go:
Kongen i Cambodja havde fødselsdag i onsdags. Alle andre i landet havde ferie. Eller sådan virkede det på "min" strand som har været mit tilholdsted et par timer næsten hver dag de sidste to år. Inden da nød jeg solnedgangen og hvad dermed følger, i en naboby i 4 år.
Denne blog bliver et af flere blogs, som på godt og ondt, siger farvel til den de seks år i Cambodja, og de i alt 25 år som boende og arbejdende med udgangspunkt i Asien.
Tilbage til kongens fødselsdag. Oplevet på den lokale del af stranden, som jeg foretrækker, fordi det altid er en plage med tigge, strandludere som jager rige turister, osv i den anende af en eller vidunderlig strand.
Stranden har to navne, Serendipity og eller Ochheuteal Beach, Billedet du ser her, bruger det sidst nævnte navn. Og det er som sagt den ende af stranden, hvor de lokale turister, langt de fleste fra hovedstaden Phnom Penh kommer i de lange festivaler, som nytåret i April, og i disse dage kongens fødselsdag.
Som du kan se på et billede længere nede, ankommer folk i minibusser, på ladet af store og eller små astbiler (chaufføren er næsten ikke påvirket af spiritus, når han på vej hjem, 7 timer, har 10 til 20 mennesker skæbne i deres hænder), eller busser.
Langt de fleste af de lokale turister medbringer selv deres mad og drikkevarer, og som du kan se på et billede længere nede, har de endda selv medbragt grill. Først fattede jeg ikke, at restauratørerne tillod folk at optage plads, uden at købe noget. Forklaringen er, at folk lejer borde og stole til ret høje priser, ofte betaler de mere, end restauratørerne kunne tjene på salgs af mad og drikkevarer, som også ville kræve mere personale end de kan skaffe.
Hvis ikke der er prestige i et eller andet, så er det mit bud, ikke den totale sandhed, men mit bud, at de ikke ser det.
Et af beviserne på min påstand kan se se på det næste billede, hvor turister sidder lige op ad affaldet, ok, du kan ikke se dem, men tro mig bare, de var der :-D
Skraldet, rotterederne, og hvad der ellers er, Og de var glade for at blive fotograferet. Nu skulle de nyde lige så mange dage i denne uge, som de nu havde til og råd til.
Fyren her har travlt. Han har hevet sin grill ud af bagagerummet i sin middelklassebil, nu
skal der hygges. Og når tænker på, hvor meget landet Cambodja har været igennem, må jeg erkende, at man kun kan beundre, og blive betaget af deres overlevelsesevne. Og deres gå på mod. Hvis du prøver at se lige over grillen, står der "Leo Beer". Det er fra Thailand, og hvis man har råd til at købe dem, er man noget særligt.
Når nogen har det fornøjeligt, må andre slå til og knokle, når der som her på kongens
fødselsdag, er mulighed for at tjene penge. Kvinden her sælger små blæksprutter, som hun griller på grillen, som er en del af den forretning, hun på et åg normalt slæber rundt i byen, hun går normalt omkrig 10 til 15 km. med mindst 15 kg hængt på åget.
Lad mig slutte dette "farvel" til Cambodia, med dagens for mig smukkeste billede, i det mindst for mig. Jeg så en far og søn bygge en pagoda, et slot, eller hvad det nu var, desværre smuttede den fem seks årige søn inden jeg nåede så nør, at jeg kunne tage nogle fotos. Du hat det foto her under teksten. Værs´go:
Comments
Post a Comment