Offentliggjort første gang den 27. maj 2015
Jeg har skrevet i 35 år, og nu er jeg jo så i gang med at skrive om det, som om
en lille måned bliver mit nye opholdsland. Der er en dansk talemåde, jeg kan ikke huske den helt, men den går nogenlunde sådan her: Når du har været et nyt sted i en uge, ved du alt. Efter to uger vil du skrive en om om stedet/ landet, og når du har været der i 10 år, realiserer du, hvor lidt du ved.
Og det er så her, at jeg erklærer følgende: Jeg starter i den anden ende, med at vide hvor lidt jeg ved om Bulgarien.
Da jeg ankom til Asien for 25 år siden, inden Internet blev almindeligt, skrev jeg fællesbreve til venner og familie. En af de første bommerter jeg lavede var, at jeg fortalte mine stakkels læsere, at thailændere sov hele tiden. For det var jo det jeg så, når jeg endelig kom op, og gik på markedet, lå folk alle vegne, og ja, snorkede der ud ad.
Forklaringen kom heldigvis inden jeg fik skrevet og sendt det næste fællesbrev. Efter tre måneder i Pattaya, jeg talte ikke engelsk, kunne ikke læse engelske aviser, osv, så jeg begyndte i Pattaya. Det holdt tre måneder, så skulle jeg bare væk. En fyr jeg mødte på et visatrip med tog til og fra Penang i det nordlige Malaysia, foreslog at jeg kom op og tjekkede hans by, og jeg tog natbussen. Vi landede ved markedet i byen, cirka kl 2.30 om morgenen.
Og markedet vrimlede med markedshandlende. Der var forklaringen på, at jeg altid så dem sove i deres hængekøjer, ved middagstid. UPS hvor blev jeg flov. 25 år, og måske 75 lande eller stater senere, lover jeg, at jeg vil gøre alt for ikke at lave den samme bommert.
Men det bliver ikke nemt. Tag bare dette eksempel: En af de første artikler jeg læste om Bulgarien, var om forladte landsbyer. Ved slutningen af 2014 var der 164 forladte landsbyer i Bulgarien.
I går/ i morges, var der så en ny artikel, som fortalte at mere end 33.000 bulgarere, var flyttet tilbage til landsbyer, indenfor det sidste år.
Ok, hvad ved jeg så om Bulgarien. De har en vinter, som i nogle områder kan minde om Småland eller endnu højere oppe i Sverige.
Jeg ved, at de har en sommer, som kan prale med op til næsten 40 grader. Jeg ved at der er nogle enorme turistområder, som er besat cirka tre måneder om året, måske lidt længere, at de har en måske lidt længere vintersport sæson om vinteren.
Og jeg ved, at der ikke findes dårligt vejr, kun dårlig beklædning, det som tyskerne påstår :-D ,
når de vader rundt i regn og storm, ved "vores" Vesterhav. Så jeg satser på at tyskerne har ret.
I disse dage prøver jeg sko og sandaler og træsko. Hvad kan jeg passe, og hvilket fodtøj vil være en plage under en 12 timer lang flyvetur. Og en tre, fire, fem timer lang bustur til Burgas ved Sortehavet, ca. 80 km fra den tyrkiske grænse. Og senere skal jeg have tjekket de to par lange bukser jeg ejer. Jeg synes selv, at jeg burde have en krop som da jeg var 30, men sådan er det ikke helt. Men hvis de passer, de bukser, jeg brugte dem sidst på min sidste lange arbejdstur til Kina for fire fem år siden, ja så kan jeg vente med at købe nyt tøj indtil jeg kommer til Bulgarien.
En god ven fortalte mig forleden, at de er meget fattige i landet, og at der sendes masser af brugt tøj der ned. Så mon ikke jeg bliver en af de faste kunder de steder, hvor der med sikkert stort lokal fortjeneste sælges brugt dansk tøj.
En anden god ven som også boede i Asien, og som gav mig idéen til at tjekke Bulgarien, er endt i Danmark, og han er rystet over kvaliteten af det de sælger i Blå Kors butikkerne i DK.
Lidt om den seneste udvikling hos mig, sådan rent mentalt. Jeg havde en periode, hvor jeg bare skulle finde et sted hvor jeg kunne få mere end pensions grundbeløbet. Udenfor EU vanker der nemlig ikke mere. Og fordi jeg har boet så mange år udenfor DK, er jeg på det de populært kalder brøkpension. jeg er på 29/40 dele. Ca 3800 kr. og efter at dollaren steg, er det blevet for surt. Jeg skulle også et sted hen, hvor jeg kunne få et sygesikringsbevis.
Efter at jeg fandt, og besluttede mig for Bulgarien, EUs absolut billigste land, og som er ved at udvikle sig til det nye "Spanien" for nordboere og ikke mindst folk fra UK, kom der en ret lang periode, mindst flere uger, hvor jeg glædede mig vildt til at komme af sted, og prøve noget nyt. Og ikke mindst få et sygesikringsbevis.
Lige nu kæmper jeg med at komme i gang med at sælge mine ting her, jeg har et enkelt men totalt bohave, som jeg skal af med. Ting som jeg holder af. Selv min originale (meget brugte) langturscykel skal jeg af med, så alt i alt er jeg lidt nede lige nu, hvor der er (ser jeg nu) tre uger til jeg smutter til Bangkok, og derefter videre til Sofia over Moskva. Og så til Burgas efter en enkelt overnatning i Sofia.
Burgas- min nye hjemby som NYbulgarer, havet og søerne er max 1.5 km væk (tror jeg nok):
Jeg har skrevet i 35 år, og nu er jeg jo så i gang med at skrive om det, som om
en lille måned bliver mit nye opholdsland. Der er en dansk talemåde, jeg kan ikke huske den helt, men den går nogenlunde sådan her: Når du har været et nyt sted i en uge, ved du alt. Efter to uger vil du skrive en om om stedet/ landet, og når du har været der i 10 år, realiserer du, hvor lidt du ved.
Og det er så her, at jeg erklærer følgende: Jeg starter i den anden ende, med at vide hvor lidt jeg ved om Bulgarien.
Da jeg ankom til Asien for 25 år siden, inden Internet blev almindeligt, skrev jeg fællesbreve til venner og familie. En af de første bommerter jeg lavede var, at jeg fortalte mine stakkels læsere, at thailændere sov hele tiden. For det var jo det jeg så, når jeg endelig kom op, og gik på markedet, lå folk alle vegne, og ja, snorkede der ud ad.
Forklaringen kom heldigvis inden jeg fik skrevet og sendt det næste fællesbrev. Efter tre måneder i Pattaya, jeg talte ikke engelsk, kunne ikke læse engelske aviser, osv, så jeg begyndte i Pattaya. Det holdt tre måneder, så skulle jeg bare væk. En fyr jeg mødte på et visatrip med tog til og fra Penang i det nordlige Malaysia, foreslog at jeg kom op og tjekkede hans by, og jeg tog natbussen. Vi landede ved markedet i byen, cirka kl 2.30 om morgenen.
Og markedet vrimlede med markedshandlende. Der var forklaringen på, at jeg altid så dem sove i deres hængekøjer, ved middagstid. UPS hvor blev jeg flov. 25 år, og måske 75 lande eller stater senere, lover jeg, at jeg vil gøre alt for ikke at lave den samme bommert.
Men det bliver ikke nemt. Tag bare dette eksempel: En af de første artikler jeg læste om Bulgarien, var om forladte landsbyer. Ved slutningen af 2014 var der 164 forladte landsbyer i Bulgarien.
I går/ i morges, var der så en ny artikel, som fortalte at mere end 33.000 bulgarere, var flyttet tilbage til landsbyer, indenfor det sidste år.
Ok, hvad ved jeg så om Bulgarien. De har en vinter, som i nogle områder kan minde om Småland eller endnu højere oppe i Sverige.
Jeg ved, at de har en sommer, som kan prale med op til næsten 40 grader. Jeg ved at der er nogle enorme turistområder, som er besat cirka tre måneder om året, måske lidt længere, at de har en måske lidt længere vintersport sæson om vinteren.
Og jeg ved, at der ikke findes dårligt vejr, kun dårlig beklædning, det som tyskerne påstår :-D , når de vader rundt i regn og storm, ved "vores" Vesterhav. Så jeg satser på at tyskerne har ret.
I disse dage prøver jeg sko og sandaler og træsko. Hvad kan jeg passe, og hvilket fodtøj vil være en plage under en 12 timer lang flyvetur. Og en tre, fire, fem timer lang bustur til Burgas ved Sortehavet, ca. 80 km fra den tyrkiske grænse. Og senere skal jeg have tjekket de to par lange bukser jeg ejer. Jeg synes selv, at jeg burde have en krop som da jeg var 30, men sådan er det ikke helt. Men hvis de passer, de bukser, jeg brugte dem sidst på min sidste lange arbejdstur til Kina for fire fem år siden, ja så kan jeg vente med at købe nyt tøj indtil jeg kommer til Bulgarien.
En god ven fortalte mig forleden, at de er meget fattige i landet, og at der sendes masser af brugt tøj der ned. Så mon ikke jeg bliver en af de faste kunder de steder, hvor der med sikkert stort lokal fortjeneste sælges brugt dansk tøj.
En anden god ven som også boede i Asien, og som gav mig idéen til at tjekke Bulgarien, er endt i Danmark, og han er rystet over kvaliteten af det de sælger i Blå Kors butikkerne i DK.
Lidt om den seneste udvikling hos mig, sådan rent mentalt. Jeg havde en periode, hvor jeg bare skulle finde et sted hvor jeg kunne få mere end pensions grundbeløbet. Udenfor EU vanker der nemlig ikke mere. Og fordi jeg har boet så mange år udenfor DK, er jeg på det de populært kalder brøkpension. jeg er på 29/40 dele. Ca 3800 kr. og efter at dollaren steg, er det blevet for surt. Jeg skulle også et sted hen, hvor jeg kunne få et sygesikringsbevis.
Efter at jeg fandt, og besluttede mig for Bulgarien, EUs absolut billigste land, og som er ved at udvikle sig til det nye "Spanien" for nordboere og ikke mindst folk fra UK, kom der en ret lang periode, mindst flere uger, hvor jeg glædede mig vildt til at komme af sted, og prøve noget nyt. Og ikke mindst få et sygesikringsbevis.
Lige nu kæmper jeg med at komme i gang med at sælge mine ting her, jeg har et enkelt men totalt bohave, som jeg skal af med. Ting som jeg holder af. Selv min originale (meget brugte) langturscykel skal jeg af med, så alt i alt er jeg lidt nede lige nu, hvor der er (ser jeg nu) tre uger til jeg smutter til Bangkok, og derefter videre til Sofia over Moskva. Og så til Burgas efter en enkelt overnatning i Sofia.
Burgas- min nye hjemby som NYbulgarer, havet og søerne er max 1.5 km væk (tror jeg nok):
Comments
Post a Comment