Vær lige opmærksom på at jeg er i gang med at skrive denne rejseblog. Den er slet slet ikke færdig, der skal tekst til cirka 15 billeder, inden du får det fulde indtryk af min tur, og tankerne bag samme.
En manddomsprøve for en 50+, godt og vel endda. Ja men det var sådan turen på en lille godt 20 år gammel koreansk fremstillet Honda Dream, 100 cc, kaldet Daelim, og renoveret i Cambodia, endte med at blive.
En manddomsprøve, nu hvor der ikke er så mange udfordringer tilbage. Turen skulle gå fra ca 30 km. nær den vietnamesiske grænse i Cambodja, over til den thailandske grænse, jeg havde et ærinde i Thailand som ville vare en time eller to. Turen er ikke ny, jeg har taget den med simple lokale minibusser før, men regntiden var stoppet, og nu ville jeg gøre en gammel drøm til virkelighed. Nemlig at køre på min lille røde Daelim her fra Kampot, og over til den thailandske grænseovergang til Thailand, ved den cambodjanske by Koh Kong.
Hvis jeg havde levet et singleliv ville problemet mellem at følge forstanden, og tage minibussen, eller lade trangen til eventyr råde, ikke være så stort. Men jeg havde sået et frø, ladet en bemærkning falde til min kæreste en måned før end jeg skulle til Thailand. Og min kæreste var simpelthen skrækslagen, ved tanken om at jeg skulle sidde på den lille "knallert" i mange timer, med alt hvad det indebar.
For hende var turen noget med bjerge, stejle bakker, køer og hunde på vejen, osv. osv. Og ja, hun havde selvfølgelig ret. Det var lige netop derfor, at turen, det kom dog først senere, kunne ende med at blive en senior- manddomsprøve. Jeg gjorde mig mange tanker om det, skal eller skal ikke, med venner og bekendte, men endte med at jeg ville følge mit hjerte og tage turen.
Men jeg besluttede så også, at jeg ikke ville diskutere det med min kæreste. Så jeg havde ikke forberedt hende på at det ikke blev minibussen, men min lille elskede Daelim 100 cc, som skulle flytte mig over til den thailandske grænse, en tur på cirka 200 km. og tilbage igen to dage senere.
Det var først, da jeg spændte min rygsæk med tøj til tre dage, tandbørste med mere, og min blærbare på bagsædet, at hun fattede hvad det var jeg ville.
Men af sted kom jeg. Turen begyndte med at jeg tankede op, fra 1. og 2. liters Coca Cola flasker hos vores lokale shop. Tre liter blev det til, og fra tidligere ture til Sihanoukville vidste jeg, at de tre liter helt sikkert ville få mig til den store servicestation, som ligger ved udmundingen fra amtsvejen fra Kampot, til hovedvejen mellem Phnom Penh og Sihanoukville.
Da familieoverhovedet i shoppen, han er vel i 80erne, en tandløs bønnestage over middel cambodjansk højde, og han er nok vietnameser når det kommer til stykket, hældte benzin i min tank, havde jeg ikke tænkt det fjerneste på, at det netop var benzin, som kunne give mig store problemer.
En manddomsprøve for en 50+, godt og vel endda. Ja men det var sådan turen på en lille godt 20 år gammel koreansk fremstillet Honda Dream, 100 cc, kaldet Daelim, og renoveret i Cambodia, endte med at blive.
En manddomsprøve, nu hvor der ikke er så mange udfordringer tilbage. Turen skulle gå fra ca 30 km. nær den vietnamesiske grænse i Cambodja, over til den thailandske grænse, jeg havde et ærinde i Thailand som ville vare en time eller to. Turen er ikke ny, jeg har taget den med simple lokale minibusser før, men regntiden var stoppet, og nu ville jeg gøre en gammel drøm til virkelighed. Nemlig at køre på min lille røde Daelim her fra Kampot, og over til den thailandske grænseovergang til Thailand, ved den cambodjanske by Koh Kong.
Hvis jeg havde levet et singleliv ville problemet mellem at følge forstanden, og tage minibussen, eller lade trangen til eventyr råde, ikke være så stort. Men jeg havde sået et frø, ladet en bemærkning falde til min kæreste en måned før end jeg skulle til Thailand. Og min kæreste var simpelthen skrækslagen, ved tanken om at jeg skulle sidde på den lille "knallert" i mange timer, med alt hvad det indebar.
For hende var turen noget med bjerge, stejle bakker, køer og hunde på vejen, osv. osv. Og ja, hun havde selvfølgelig ret. Det var lige netop derfor, at turen, det kom dog først senere, kunne ende med at blive en senior- manddomsprøve. Jeg gjorde mig mange tanker om det, skal eller skal ikke, med venner og bekendte, men endte med at jeg ville følge mit hjerte og tage turen.
Men jeg besluttede så også, at jeg ikke ville diskutere det med min kæreste. Så jeg havde ikke forberedt hende på at det ikke blev minibussen, men min lille elskede Daelim 100 cc, som skulle flytte mig over til den thailandske grænse, en tur på cirka 200 km. og tilbage igen to dage senere.
Det var først, da jeg spændte min rygsæk med tøj til tre dage, tandbørste med mere, og min blærbare på bagsædet, at hun fattede hvad det var jeg ville.
Men af sted kom jeg. Turen begyndte med at jeg tankede op, fra 1. og 2. liters Coca Cola flasker hos vores lokale shop. Tre liter blev det til, og fra tidligere ture til Sihanoukville vidste jeg, at de tre liter helt sikkert ville få mig til den store servicestation, som ligger ved udmundingen fra amtsvejen fra Kampot, til hovedvejen mellem Phnom Penh og Sihanoukville.
Da familieoverhovedet i shoppen, han er vel i 80erne, en tandløs bønnestage over middel cambodjansk højde, og han er nok vietnameser når det kommer til stykket, hældte benzin i min tank, havde jeg ikke tænkt det fjerneste på, at det netop var benzin, som kunne give mig store problemer.
Comments
Post a Comment