Sådan slår du dig ned i Cambodja


I de fleste cambodjanske byer med expats, findes der ejendomsmæglere, som kan formidle boliger til leje. Men i langt de fleste tilfælde er det aller bedst at køre rundt i den by, hvor man gerne vil leje en bolig, og kigge efter skilte med hus eller lejlighed til leje.




Først nogle få generelle ting om at leje bolig i Cambodja. De krav som stilles op af udlejeren, er meget ofte ønskedrømme. Min erfaring med i alt tre lejemål er, at alt kan forhandles. Det kræver blot, at man tager sig tid. Gang på gang ser man, at folk er for hurtige. Med det resultat, at de bliver kede at det, som de lejede i en fart, eller at der kommer problemer hen ad vejen.

 (Når du så har fundet dig en bolig, vil syn som dette blive en del af din hverdag. En mandlig tigger, som har mistet et ben eller to)

Noget af det som kan forhandles, er depositum og forudbetaling. Udlejere forlanger ofte et ret stort depositum, to eller tre måneders husleje. Men det kan blive svært at få det depositum tilbage. mange vælger derfor, hvis de har betalt depositum, at undlade at betale for de sidste måneder de bor i huset. mange mener at det er den eneste måde at få sit depositum tilbage.

Men man kan godt leje et hus eller en lejlighed uden depositum. Jo mindre der er af værdier i huset, jo nemmere er det. Strøm er ret dyrt, og jeg vil foreslå, at det er et krav, at man har sin egen elmåler. Jeg betaler selv 40 dollars for el i gennemsnit pr. måned, uden AC, og jeg kan godt forstå, hvis en udlejer er bange for, at en lejer smutter fra en elregning. Elregningen kommer omkring den 20. i en måned, og skal typisk være betalt den 28. samme måned. Har man ikke pengene, kan man få betalingen udsat, men hvis elværket ikke hører noget fra brugeren, lukker det for strømmen og fjerne elmåleren. Jeg mener at det koster 10 til 15 dollars, at få den stillet op igen. Systemet er upraktisk, hvis man rejser en del. Jeg har fået en nabo til at holde øje med el og vandregninger, og de har så fået penge på forkant, så de kunne betale for mig. Det har fungeret ok, men...

Vand kommer en uge tidligere, men i det mindste her i Kampot, er de ikke så restriktive, man kan godt skylde vand. I nogle tilfælde er det ejeren som tager sig af vandregningen, fordi man har det lidt pudsige system, at lejeren skal være med til at betale installering af vand og vandmåler. Husk at Cambodja har været i krig i mange år, og af den gode grund var der ikke et pålideligt net af vandrør. man samlede vand fra tage og lignende. Du kan stadig finde huse til leje uden vand. Jeg selv betaler en lille procentdel af på vandmåler, og så slipper jeg for at skulle over på vandværket hver måned. Jeg betaler cirka tre dollars, måske mindre, for vand per måned.

KabelTv er oftest mere simpelt end i eksempelvis Thailand. Det er mindre lokale virksomheder, som hiver diverse programmer ned, og de investerer så i kabler ud til de enkelte områder i den enkelte by. Prisen på at komme i gang er derfor forskellig fra lejemål til lejemål. i 90% af tilfældene overtager man bare den månedlige betaling. Jeg bor selv "på kanten af rismarkerne. Kampot har mig bekendt to KabelTv firmaer, det ene var her i området, og ville installere sit system i det hus jeg havde lejet for 50 dollars. Det andet, og for mig bedre system, inkl. BBC, var ikke i området. Så jeg betalte 150 dollars for installering af kabler oppe fra hovedvejen. Den månedlige afgift for BBC, CNN, fodbold, flere filmkanaler osv, er fem dollars. Max 10 dollars, men jeg mener at jeg betaler fem dollars per måned når jeg betaler for mindst seks månedder ad gangen. Ellers er prisen én dollars dyrere per måned.

Internet. Fast kabel og WiFi er håbløst gammeldags i Cambodja. Indtil december sidste år, i de huse hvor jeg havde boet før, havde jeg kabel og WiFi. Da jeg flyttede her ud på kanten af rismarkerne, fik jeg 3G, og det er en af de bedste beslutninger jeg har taget i de godt 3 år jeg har boet i Cambodja. Jeg mener at det kostede 70 dollars at komme i gang, og prisen pr måned var officielt 30 dollars per måned, men det har jeg faktisk aldrig givet. jeg skrev under på en kontrakt med en månedlig betaling på 30 dollars, men betalte allerede fra start kun 25 dollars. Og i løbet af et par måneder, blev prisen sat ned til 20 dollars pr måned. Man kalder det konkurrence. Man køber taletid, det samme som til mobiltelefoner, topper op med 20 dollars. Jeg bruger MetFone, og de gør det for mig på deres Kampot kontor, men andre køber bare kort som de selv fylder på SIMkortet.

Tilmelding til kommunekontoret. Det er godt for en selv, at myndighederne ved, at man er i byen i lige netop d e t hus. Opstår der problemer med lejeren, kan landsbyhøvdingen kun hjælpe, hvis han ved at du "eksisterer". Vær opmærksom på, at der reelt er brugerbetaling i Cambodja. Eksempelvis får en landsbyhøvding næsten ingen løn, vi taler om 20 til 30 dollars pr. måned. Så han trækker skuffen ud, når han har tilmeldt dig, og så smider du fem, otte, eller 10 dollars i skuffen.

Og nej, jeg opfatter det ikke som korruption. Lige netop den type lokalt ansatte får ikke løn. Det de får udbetalt kan dårligt nok dække deres transport, og de måltider de skal have, når de er på kontoret.

Immigration. Det er sikkert forskelligt fra by til by. Men her i Kampot kommer de simpelthen til mit hjem, banker på, får en kopi af dit pas og dit visa, spørger hvem der bor i huset, osv, og smutter igen. Efter ét år eller halvandet skulle jeg have et familiekort. Og det sagde jeg ja til. Man præsenterer det ikke som et krav, men som en muligheder. Jeg betalte 25 dollars for det familiekort, og det var det. Før kom de hver sjette måned, men sidst de var her, fortalte de, at de nu kun ville komme én gang per år.

Forlængelse af visa/ arbejdstilladelse. man skal helst have et EI visa fra start. Første gang man rejser ind i Thailand, kan man købe åen måneds EI visa. det koster typisk fem dollars mere end et turistvisa, men hvis man vælger EI visa, kan man reelt blive i landet resten af den tid man lever. Hvis man når man skal forlænge, sikrer sig mindst seks måneders EI visa, kan man rejse ud og ind i landet som det passer én selv. Man kan undlade udrejse, eller man kan rejse ud og ind hver eneste dag, hvis man er "tosset" nok til at gøre det. Hvad skal du bevise, for at få et Ei visa for seks eller 12 måneder? Intet. Du skal bare betale, det koster omkring 20 dollars per måned. I Kampot har jeg tidligere sendt mit pas og penge, plus et foto, med bussen til min agent i Phnom Penh, Lusky Lucky Motor, men sidste gang i juli fik jeg Kampot Tour and Travel til at klare det. Mit pas var tilbage tre dage senere. Ingen problemer overhovedet. Slip slanterne og vent tre til fire arbejdsdage. Så får du din opholdstilladelse og arbejdstilladelse. 

Leje af bolig: Udvalget af egnede boliger i Cambodja, varierer fra by til by. Meget ofte ejes en ledige bolig af cambodjanere, som er emigreret til eksempelvis Europa, Australien, eller til USA. Min bolig ejes af et ægtepar som bor og arbejder i Paris. Huset er bygget på familiens grund i kampot, og det er så familien, som forvalter boligen, udleje, vedligeholdelse, opkrævning af husleje, osv. Andre boliger kan være ejet af en statsansat, som pt er forflyttet til en anden provins. Og så er der nye komplekser, som blandt andet er poppet op i Sem Reap og i Sihanoukville. I sidstnævnte by siger man, at der pt enten er 15.000 boliger, som lige er færdiggjort, eller som er under opførsel. Tallet er måske det samme i Siem Reap. Her i Kampot har man bygget et stort kompleks oppe på en bjergside, med spillekasino, femstjernet hotel, og flere hundrede boliger som skal udlejes til kinesere, japanere, koreanere, osv. Der er også utroligt mange meget enkle etværelses lejligheder, som typisk er bygget som rækkehuse. Priserne er fra 30 dollars og op. Jeg har en bekendt, som med sin Khmerfamilie inkl. 3 børn, bor i et rækkehus med to soveværelser, det giver han 70 dollars for. jeg ville ikke bo der, men specielt min bekendtes hustru er glad for det. Der er nogen hun kan snakke med, der er legekammerater til børnene, og fyren er alligevel ikke ret meget hjemme.

For at begynde med ejendomsmæglerne. De går jo efter de procenter, som de kan hente på en lejekontrakt. Derfor har de ingen interesse i at skaffe dig en bolig, til så billig en leje som nu muligt. Ofte vil de også sikre et ret langt åremål, igen fordi de er interesseret i procenter af så stort et beløb som overhovedet muligt.

Jeg tror ikke at jeg kender nogen, som har lejet et hus via en ejendomsmægler.

Så metoden er at snakke med andre udlændinge, som du møder, selv drøne rundt, gade op og gade ned, eventuelt på bagsædet af en MC taxi, eller du kan bede en MC chauffør køre rundt og lede efter noget til dig.

Så snart du involverer andre i din jagt på hus, skal du indstille dig på, at du skal ud og kigge på hvert eneste hus de finder. mange af dem er skudt over målet, uanset hvor meget du har fortalt dem om, hvad det er du vil have. Men de forstår typisk ikke hvad du vil have. Det er ikke en fordom, men en erfaring jeg selv har gjort mig i tre forskellige asiatiske lande.

En af de ting der blokerer, når andre skal finde noget til dig er, at den som formidler, taxachaufføren, en tilfældig fyr som bare har opdaget at et hus er blevet tomt, alle som formidler, får procenter. Så du kan nemt komme ud for, at de som skal hjælpe dig, mere er optaget af at hjælpe dem selv. Ikke fordi de nødvendigvis er onde eller dårlige mennesker, men fordi det kan være mange penge for dem. Typisk den første måneds husleje.

Når man lejer i Asien, er det ud fra min erfaring, vigtigt at spørge om alle detaljer. Hvis der allerede er inventar i huset eller lejligheden, kan det tilhøre ejeren, eller den som passer på boligen indtil den udlejes, eller måske bliver hvad der ligner gode møbler, skiftes ud med noget gammelt ragelse, inden du flytter ind.

Det er også min erfaring, at man, i Cambodja specielt, opfatter at det som udlejes, er huset. Hvis der er en have omkring huset, opfatter ejeren ikke nødvendigvis, at den hører med til lejemålet. Eller måske glemmer han/ hun at fortælle hele sin familie, at haven hører med til lejemålet.

I Asien, og ikke mindst i Cambodja, har man en anden opfattelse af, hvad der er privat. Min tolk kendte ikke ordet privacy. Derfor er det smart, at have aftalt så meget som muligt, og i de fleste tilfælde vil det være smartest, at man er den eneste som har adgang til den have, og det hus, man lejer.

Noget andet, som der ikke er regler for, det kan være både godt og dårligt, er at leje en bolig, hvor ejeren, eller den ansvarlige, bor på samme grund. Hvis man er enlig, synes jeg det kan være godt at have folk i nærheden, hvis man selv rejser meget.

Når vi taler om sikkerhed, synes jeg at det er vigtigt, at der er tremmer for døre og vinduer. Det er ikke kønt, man skal oplagt vænne sig til det, men det e r efter min mening en ekstra sikkerhed.

Cambodja er ikke specielt risikofyldt, hvis man tænker sig om. Men hvis man ikke gør det, kan man risikere, at folk udnytter de muligheder der er, for at løfte værdier ud af din/ min bolig.

Længde af lejemål. Det er almindeligt, at lejere, også udlændinge, springer fra kontrakter. Jeg har betalt mig fri af en kontrakt, betalte en halv måneds husleje af den ene måned som ejeren mente at jeg havde i opsigelse.

Jeg har ikke hørt om lejere, som har fået store problemer, når de har brudt en lejekontrakt. Men jeg vil ikke gøre det, uden at have sikret mig en eller anden ordning med ejeren. Derfor kan jeg kun foreslå, at du lover så lidt som muligt, når du lejer en bolig. Jo mindre du har garanteret, jo nemmere er det at rykke videre.

Comments