Hans venstre hånds pegefinger, (vi tror at han bliver venstrehåndet) bruges ikke for lidt. Peger i retning af lyden af gravemaskinen, så vi tager af sted et par gange om dagen.
Det mærkelige, måske lidt onde, i min opførsel, set fra de lokales side, begynder allerede når vi går ud gennem porten. Knægten, 18 mdr. går selv. Og han nyder det. Normalt lader de lokale khmer familier dårligt nok børn gå selv, eller lege på jord, græs, eller vej selv, før end de er fyldt to år.
Og jeg lader drengen gå selv, hvis han vil. Selv drengens mor, må jeg nogle gange kæmpe med omkring det emne. Jeg lader ham også gå selv, hvis vi er på det lokale marked. Det er meget forkert. I dag havde han en længere snak med nogle ænder, som ventede på at blive slagtet. meget forkert, set fra en lokal altan.
Tilbage til gravemaskinen, og kranen, som løfter betonrørerne fra vejen og ned i den udgravede rende. Den lille gik ret tæt på, syv til otte meter, og han fik lov til at gå så tæt på den udgravede rende, at han kunne smide sten hen mod renden.
Den nabokone, som var tættest på os, gik ind og hentede sin mand, og så stod de ellers der og pegede fingre af mig, den pløk umulige udlænding, som satte den bette knægts liv på spil.
Der gik vel fem minutter, så fik samme familie besøg. En mand først i 30erne, kom kørende på sin MC med automatgear. Uden styrthjælp, nu vi snakker om liv og død. Han styrede og brugte gashåndtaget samtidigt. Den venstre hånd og arm var nemlig optaget til noget andet. På venstre knæ, sad en dreng på samme alder som min bonus knægt, faderen holdt om ham ved venstre arm.
De ny ankomne blev modtaget af det ægtepar, som lige havde peget fingre af min ansvarlighed, uden fordømmelse. Selvfølgelig kører man med den ene arm, og holder en medbragt baby med den anden hånd og arm.
Comments
Post a Comment