Flertal vil genindføre social kontrol i lufthavne

Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Liberal Alliance vil forstærke jagten på sociale svindlere som vender tilbage fra eksempelvis Thailand og Cambodja.

Metroxpress skriver at 25 årlige lufthavnskontroller kostede 2,1 million kroner årligt. Kontrollen  blev fjernet af Venstre-regeringen. Men nu kræver bl.a. Dansk Folkeparti, at kontrollen kommer tilbage: ”Vi mener, kontrollen skal være permanent”, siger DFs beskæftigelsesordfører, Bent Bøgsted.

Laura Lindahl, beskæftigelsesordfører for Liberal Alliance, mener, at ’man skal prioritere kontrol med socialt bedrageri, når det ikke er dyneløfteri. Lufthavnskontrol er fornuftigt’.

Læs også: Udløbet rejseforsikring skaber tragedie på Koh Samui

Partierne bakkes op af landets kommuner: ”Vi ønsker generelt en styrkelse af kontrollen. Derfor er det selvfølgelig ærgerligt, at man ikke længere har bevilling til at udføre lufthavnskontroller”, siger chefkonsulent i KL Charlotte Munksgaard.

Sidste år fangede kontrollører i lufthavne 608 danskere, der modtog sociale ydelser, mens de var på ferie. Nogle havde opholdt sig i månedsvis i udlandet, mens de var på dagpenge.

”Med dette års finanslov har vi valgt ikke at videreføre de 25 kontrolbesøg i lufthavne og andre grænseovergange, fordi vi mener, at man kan føre en smartere kontrol. Blandt andet samkører man nu registre”, skriver beskæftigelsesminister Jørn Neergaard til Metroxpress.





Comments