Det har af mange grunde knebet gevaldigt for at genoptage og fastholde jævnlig motionering gennem de seneste år. Resultatet blev, at jeg nu som 70 årig aldrig har været så tyk, og vel heller aldrig har været i så dårlig form, som da jeg kom tilbage til Bulgarien efter nogle måneder i Cambodja.
De første to måneder i Cambodja havde jeg salmonella, eller led af eftervirkningerne. Og selv om jeg havde købt en sprit ny cykel, blev selv det bare at cykle ned til stranden og tilbage til min lejlighed, en tur på max i alt 6 km. noget uoverkommeligt.
Læs også: Et liv som nomadecyklist i BG og Asien
Allerede inden jeg rejste fra Sihanoukville havde jeg besluttet, at jeg ville gå i gang med daglig motion når jeg kom tilbage til mit permanente hjem ved Sortehavet. Og jeg kom da også i gang med daglige cykelture, men det var ikke sjovt eller rart. Cyklen som jeg købte brugt for hvad der svarer til 400 kr. da jeg emigrerede fra Cambodja til Bulgarien i foråret 2015, var for dårlig.
Og jeg købte en ny cykel, den bedste jeg nogensinde har haft i mit liv. Den første udfordring bestod i at cykle hjem fra cykel shoppen i Burgas, og ud til Sarafovo. Jeg havde altid troet at der var 6 km. inde fra Burgas og ud til Sarafovo. Og mens mine lunger gik ind og ud som blæsebælge, og mine ben syrede til, begyndte jeg for alvor at spekulere på, om det nu havde været smart at bruge så mange penge på den nye cykel. Det her ville aldrig blive godt. Ja det var det jeg tænkte, da jeg gik ved siden af min cykel op ad en bakke, som ikke var specielt stejl, men vedholdende. Jeg gik forbi en utrolig smuk solsikkemark, men så den dårligt nok. Hjem kom jeg dog.
Nogle timer senere begyndte jeg atter at tænke konstruktivt. Jeg kunne nu huske hvordan det var, da jeg for 10 år siden begyndte at dyrke motion i et fitnesscenter i Udon Thani i Thailand. Hvor hårdt det var, og hvor håbløst projektet virkede de første to uger. Men jeg huskede også, hvor hurtigt det gik fremad. Og mens jeg tænkte tilbage, samtidigt med at jeg kunne mærke mine ømme benmuskler, ja selv mine fingre var ømme af at krampe om cykelstyret, begyndte jeg at få optimismen tilbage.
Noget af det som tidligere havde holdt mig tilbage fra at motionere, var en slumrende fiberskade i det højre baglår. Men inden jeg rejste til Cambodja, havde jeg endelig fundet et par støttebind til det problematiske lår.
Næste dag kom jeg op på den nye cykel, og kørte ind til saltsøerne, der er klemt ind lige bag stranden. Og efter en kort pause cyklede jeg tilbage igen. I stedet for at cykle op forbi den omtalte solsikkemark, cyklede jeg langs med stranden, slog et smut ind på den EU finansierede fiske og lystbådehavn, tog endnu en pause, lavede strækøvelser, og kørte så hjem.
Sarafovo er placeret mellem 10 og 20 meter over havet, så der er ingen vej udenom. Man skal op ad en eller anden bakke. Det kom jeg også, men det foregik meget forsigtigt.
Jeg var endelig kommet i gang med noget ordentlig motion. Men ville mine planer og mit projekt holde?
De første to måneder i Cambodja havde jeg salmonella, eller led af eftervirkningerne. Og selv om jeg havde købt en sprit ny cykel, blev selv det bare at cykle ned til stranden og tilbage til min lejlighed, en tur på max i alt 6 km. noget uoverkommeligt.
Læs også: Et liv som nomadecyklist i BG og Asien
Allerede inden jeg rejste fra Sihanoukville havde jeg besluttet, at jeg ville gå i gang med daglig motion når jeg kom tilbage til mit permanente hjem ved Sortehavet. Og jeg kom da også i gang med daglige cykelture, men det var ikke sjovt eller rart. Cyklen som jeg købte brugt for hvad der svarer til 400 kr. da jeg emigrerede fra Cambodja til Bulgarien i foråret 2015, var for dårlig.
Og jeg købte en ny cykel, den bedste jeg nogensinde har haft i mit liv. Den første udfordring bestod i at cykle hjem fra cykel shoppen i Burgas, og ud til Sarafovo. Jeg havde altid troet at der var 6 km. inde fra Burgas og ud til Sarafovo. Og mens mine lunger gik ind og ud som blæsebælge, og mine ben syrede til, begyndte jeg for alvor at spekulere på, om det nu havde været smart at bruge så mange penge på den nye cykel. Det her ville aldrig blive godt. Ja det var det jeg tænkte, da jeg gik ved siden af min cykel op ad en bakke, som ikke var specielt stejl, men vedholdende. Jeg gik forbi en utrolig smuk solsikkemark, men så den dårligt nok. Hjem kom jeg dog.
Noget af det som tidligere havde holdt mig tilbage fra at motionere, var en slumrende fiberskade i det højre baglår. Men inden jeg rejste til Cambodja, havde jeg endelig fundet et par støttebind til det problematiske lår.
Næste dag kom jeg op på den nye cykel, og kørte ind til saltsøerne, der er klemt ind lige bag stranden. Og efter en kort pause cyklede jeg tilbage igen. I stedet for at cykle op forbi den omtalte solsikkemark, cyklede jeg langs med stranden, slog et smut ind på den EU finansierede fiske og lystbådehavn, tog endnu en pause, lavede strækøvelser, og kørte så hjem. Sarafovo er placeret mellem 10 og 20 meter over havet, så der er ingen vej udenom. Man skal op ad en eller anden bakke. Det kom jeg også, men det foregik meget forsigtigt.
Jeg var endelig kommet i gang med noget ordentlig motion. Men ville mine planer og mit projekt holde?
Comments
Post a Comment