BG: Efter regn kommer indkøbstur
Offentliggjort første gang 09/10/2015
Det har finregnet hele natten, og dagen med. Jeg har endnu ikke fundet et regnslag, så jeg holdt mig indendørs hele dagen. Jeg skrev lidt på det jeg nu synes jeg skal, tog fat på endnu en e-bog fra Mofibo, tjekkede hvem der havde fået Nobel´s Fredspris, og lidt mere.
Her klokken lidt over 18 var jeg for fjerde gang ude på altanen for at tjekke om vejret var blevet bedre. Og det var det, så jeg tog mig sammen og gik en tur ind mod mores meget lille bycentrum her i Sarafovo, nær ved havnebyen Burgas. Den restauration, hvor jeg har fundet så mange nye venner og bekendte, siden jeg slog mig ned i Bulgarien sidst i juni, ja den var tom. Bortset fra en ung servitrice, som legede med sin smartphone.
Jeg fortsatte forbi byens bedste grønt og frugt butik, ikke meget stads ved den, folkene som havde arbejdet 14 timer i døgnet i sæsonen, lukkede den for ca. tre uger siden. Ved busstoppestedet nærmest min bolig, sad der to på en bænk og skuttede sig. En anden stod og trippede. I et par uger syntes jeg at jeg var den eneste der frøs i min lokale verden, mens jeg tog ud i virkeligheden i en varm trøje, så jeg lokale i korte bukser og T-shirts. Men jo tak. Nu er folk så kommet i efterårstøjet.
BG: Pensionisters alternativ til Thailand?
Fremme ved torvet, gik jeg ind mellem bilerne på parkeringspladsen, for at nå frem til mit lokale favoritsupermarked. Pludselig var jeg ved at gå ind i en ung mor med en baby på armen. Faderen var ved at tage pushchair, hvad hedder det på dansk. jo her kommer det så, en klapvogn. Moderen kiggede bare på mig, ikke noget med at blive forskrækket. Overhovedet ikke. Det kan jeg godt lide.
Havde det været i Indonesien, eller i Cambodja, ja og måske også i Thailand, havde folk hoppet og skreget. Den oplevelse varmede mig. Den slags er herligt. OK. Parret så ud til at være velstillede, kvalitetstøj, fin klapvogn og bil, men alligevel. Det er meget tryghed som er det jeg oplever her hvor jeg er. Husk at det jeg skriver, er det jeg ser på mine veje i måske en af de mere velstillede byer / provinser i Bulgarien.
Supermarkedet jeg bruger mest, når jeg da ikke tager ind til Burgas og handler i Kaufland, Carrefour, Lidl eller i Billa, har i en glidende bevægelse skåret ned på personalet over de seneste uger. I dag havde de så tømt den store lange frysedisk, og der var næsten intet fersk kød, kylling og pølser i køledisken.
I delikatessen fik jeg et stykke grøn ost til næsten ingen penge, jeg købte fire poser lokal cornflakes, tre friske pærer, lidt mælk, og 2 kg mel, tror at jeg vil lave pandekager i morgen tidlig. Ingen øl, jeg er på en slags slankekur :-D og så var det bare med at betale. De to kassedamer snakkede løs, den ene spiste en af de bulgarske kolde pandekager med kød og grøntsager, det var så hendes aftensmad, måsske.
Og så var jeg på vej hjem igen på gå ben. Et af de bedste og mest populære spisesteder i Sarafovo er placeret overfor parkeringspladsen, hvor jeg var ved at støde ind i den unge mor. Og jo, den lille familie var på vej ind i restauranten. I sæsonen er det en slags beergarden med ofte 75 til hundrede spisende gæster. Der var tre mænd lidt yngre end mig, som foretrak at sidde ude i haven, mens der var en halv snes gæster inde i restauranten, som man nu havde åbnet helt. Jeg kunne så som gammel akvarist glæde mig over en smuk indretning, med et stort tre fire meget langt akvarium bagerst i restauranten.
Jeg blev glad ved synet af den lækre restaurant. Man har fortalt mig, at den i lavsæson faktisk ofte er fyldt fredag og lørdag aften. Jeg plejer jo ikke at spise ude i byen, men jeg håber at jeg kan møde de få bulgarere jeg kender, plus de fire med engelsktalende udlændinge, som jeg ved overvintrer her ligesom jeg selv.
Da jeg passerede det sted, mit kære stamsted igen, parkerede en bil bag mig. Jeg nåede lige at se, at det var en engelsk bekendt og hans jævnaldrende bulgarske kone eller kæreste. De to driver en vingård ca. 90 km. væk, og de har en halv snes til at hjælpe sig med at plukke druer i disse uger.
Der er karaoke på stamstedet om fredagen. Måske skal jeg lige smutte over for at se, om jeg kan få en sludder eller to med nye eller gamle bekendte.
God weekend til alle.
Offentliggjort første gang 09/10/2015
Det har finregnet hele natten, og dagen med. Jeg har endnu ikke fundet et regnslag, så jeg holdt mig indendørs hele dagen. Jeg skrev lidt på det jeg nu synes jeg skal, tog fat på endnu en e-bog fra Mofibo, tjekkede hvem der havde fået Nobel´s Fredspris, og lidt mere.
Her klokken lidt over 18 var jeg for fjerde gang ude på altanen for at tjekke om vejret var blevet bedre. Og det var det, så jeg tog mig sammen og gik en tur ind mod mores meget lille bycentrum her i Sarafovo, nær ved havnebyen Burgas. Den restauration, hvor jeg har fundet så mange nye venner og bekendte, siden jeg slog mig ned i Bulgarien sidst i juni, ja den var tom. Bortset fra en ung servitrice, som legede med sin smartphone.
Jeg fortsatte forbi byens bedste grønt og frugt butik, ikke meget stads ved den, folkene som havde arbejdet 14 timer i døgnet i sæsonen, lukkede den for ca. tre uger siden. Ved busstoppestedet nærmest min bolig, sad der to på en bænk og skuttede sig. En anden stod og trippede. I et par uger syntes jeg at jeg var den eneste der frøs i min lokale verden, mens jeg tog ud i virkeligheden i en varm trøje, så jeg lokale i korte bukser og T-shirts. Men jo tak. Nu er folk så kommet i efterårstøjet.
BG: Pensionisters alternativ til Thailand?
Fremme ved torvet, gik jeg ind mellem bilerne på parkeringspladsen, for at nå frem til mit lokale favoritsupermarked. Pludselig var jeg ved at gå ind i en ung mor med en baby på armen. Faderen var ved at tage pushchair, hvad hedder det på dansk. jo her kommer det så, en klapvogn. Moderen kiggede bare på mig, ikke noget med at blive forskrækket. Overhovedet ikke. Det kan jeg godt lide.
Havde det været i Indonesien, eller i Cambodja, ja og måske også i Thailand, havde folk hoppet og skreget. Den oplevelse varmede mig. Den slags er herligt. OK. Parret så ud til at være velstillede, kvalitetstøj, fin klapvogn og bil, men alligevel. Det er meget tryghed som er det jeg oplever her hvor jeg er. Husk at det jeg skriver, er det jeg ser på mine veje i måske en af de mere velstillede byer / provinser i Bulgarien.
Supermarkedet jeg bruger mest, når jeg da ikke tager ind til Burgas og handler i Kaufland, Carrefour, Lidl eller i Billa, har i en glidende bevægelse skåret ned på personalet over de seneste uger. I dag havde de så tømt den store lange frysedisk, og der var næsten intet fersk kød, kylling og pølser i køledisken.
I delikatessen fik jeg et stykke grøn ost til næsten ingen penge, jeg købte fire poser lokal cornflakes, tre friske pærer, lidt mælk, og 2 kg mel, tror at jeg vil lave pandekager i morgen tidlig. Ingen øl, jeg er på en slags slankekur :-D og så var det bare med at betale. De to kassedamer snakkede løs, den ene spiste en af de bulgarske kolde pandekager med kød og grøntsager, det var så hendes aftensmad, måsske.
Og så var jeg på vej hjem igen på gå ben. Et af de bedste og mest populære spisesteder i Sarafovo er placeret overfor parkeringspladsen, hvor jeg var ved at støde ind i den unge mor. Og jo, den lille familie var på vej ind i restauranten. I sæsonen er det en slags beergarden med ofte 75 til hundrede spisende gæster. Der var tre mænd lidt yngre end mig, som foretrak at sidde ude i haven, mens der var en halv snes gæster inde i restauranten, som man nu havde åbnet helt. Jeg kunne så som gammel akvarist glæde mig over en smuk indretning, med et stort tre fire meget langt akvarium bagerst i restauranten.
Jeg blev glad ved synet af den lækre restaurant. Man har fortalt mig, at den i lavsæson faktisk ofte er fyldt fredag og lørdag aften. Jeg plejer jo ikke at spise ude i byen, men jeg håber at jeg kan møde de få bulgarere jeg kender, plus de fire med engelsktalende udlændinge, som jeg ved overvintrer her ligesom jeg selv.
Da jeg passerede det sted, mit kære stamsted igen, parkerede en bil bag mig. Jeg nåede lige at se, at det var en engelsk bekendt og hans jævnaldrende bulgarske kone eller kæreste. De to driver en vingård ca. 90 km. væk, og de har en halv snes til at hjælpe sig med at plukke druer i disse uger.
Der er karaoke på stamstedet om fredagen. Måske skal jeg lige smutte over for at se, om jeg kan få en sludder eller to med nye eller gamle bekendte.
God weekend til alle.
Comments
Post a Comment