Dagblog: Fra et tropisk - til et økonomisk paradis! ? !
Bragt første gang den 29.04.2015
Godmorgen kære dagblog.
Jeg skriver dette blad på stranden i Sihanoukville. Nærmere bestemt i Dara Shack, en af de mange restauranter, som mere eller mindre lovligt er bygget så man optager pladsen helt ned til det lokale bølgeskvulp.
Jeg har lige læst et nyhedsbrev og medfølgende artikler fra og om Bulgarien. Sidder her en tidlig morgen som dagens første gæst på stranden i et paradis i Asien, og læser om Bulgarien, et land med OK sommer tre måneder om året, sådan cirka. er der noget i gære?
Bulgarien, Cambodja, og et usynligt målebånd, hvor der på soldaterfacon klippes en "dag" af målebåndet dagligt. Lige nu er der knap 50 dage tilbage, inden flyet letter fra Bangkok, og senere samme døgn lander i Sofia. Et af de 9liv afsluttes, og et nyt begyndes. Med alt det dobbelthed, som den slags situationer nu en gang kan rumme.
Det har været seks gode år i Cambodja. Hvis jeg blev her, ville jeg snart have 25 års jubilæum som udedansker i Asien. Der var mindst +en god grund til at vælge Cambodja, da jeg mentalt skulle videre fra Indonesien efter nogle barske menneskelige oplevelser, nemlig at landet har verdens måske lempeligste visa og arbejdstilladelses regler.
Du kan læsse en del om mine andre oplevelser i Cambodja med mere, på andre dagbogsblade i 9liv, så lad mig fortælle noget om, hvordan i alverden det kunne gå så galt, at jeg smutter fra noget, som mange laver til en helvede ret hurtigt efter at de er ankommet, alkoholisme, narko, "kærlighed" og investering med deres nye kæreste (og hendes familie). jeg har været lidt nede af den gade der hedder at forsøge at skabe en familie med "den forkerte kvinde", men ellers har det været meget fint her for mig.
Penge. Ja. Du læste rigtigt. Min flugt fra det tropiske paradis, til det halvkolde økonomiske paradis Bulgarien (vil du vide mere- å tjek blandt andet det fantastiske forum www.mitbulgarien.info). Det bærende fundament på tilbageflytningen til et land indenfor EU, er forbedring af 9livs økonomi, og muligheden for et blåt sygesikringsbevis.
Jeg er pensionist nu. Og Danmark er en del af fællesmarkedet, som de forræderisk kaldte EU før folkeafstemningen om opslugning, den 2. oktober 1972. Og jeg er bosat udenfor EU. Hvad har de tre ting at skaffe med hinanden. Rigtigt meget, hvis man som jeg, kære dagbog, har min indkomst fra den danske pensionsordning.
Udenfor EU får en dansk pensionist kun grundbeløbet. Og fordi jeg har boet 27 til 28 år i udlandet, får jeg kun 29/40dele af grundbeløbet. Reelt er det en månedlig indtægt på ca 3800 kr. Det gik da jeg forsøgte mig med at skabe en lille familie her, og det gik endnu bedre her de sidste 2 år, hvor jeg har levet alene.
Dollaren opførte sig rimeligt, og det er vigtigt her, fordi den her i Cambodja bruges som parallel valuta samme med Khmer Riel. Men som vi jo er mange der har opdaget, er den amerikanske dollar blevet dyr, det betyder at der i praksis er kappet ca 600 kr. af de 3800 kr. som jeg får.
Samtidigt bliver jeg ældre. Helbredet er fint, jeg slår vel halvdelen af den danske befolkning under 35 i små ting som blandt andet blodtryk, manglende overvægt eller fedme, osv. Men uden at være pessimist, bliver det jo altså med mere og mere risiko, at jeg står op hver morgen.
En meget god ven som boede i Thailand havde nogle af de samme problemer, plus at hans pension ikke mindst da dollaren blev dyr igen, havde for lille en indtægt, til at blive godkendt til 1års visa i Thailand, på trods af at han havde været gift med en dynamisk selverhvervende thaikvinde.
Han begyndte at tjekke hvilke muligheder der så var. Oplagt skulle han indenfor EU, for at få en rimelig pension, og for at få et sygesikrings bevis. Alt det han fandt ud af, fortalte han mig, som var et let bytte. Den økonomiske flygtning, kære dagbog, var skabt. Og nu venter flybilletten, og nogle få hundrede dollars, der hjemme under den nærmeste madras :-D
Og nu er der ca 49 dage tilbage. Måske skulle jeg cykle her ned på stranden, hver eneste morgen, og nyde det eksotiske, mens jeg stadig har d e t. Lige nu kan jeg høre latter fra personale, som er begyndt på den 18 timers lange arbejdsdag, brisen står ind fra Sydpolen, stort set, og kaffen er fin, men lidt for dyr.
Tak for i dag. Vi hørs næste gang. Hvis jeg da overlever mine cykelture inden jeg rejser her fra Cambodja :-D
9liv.
Bragt første gang den 29.04.2015
Godmorgen kære dagblog.
Jeg skriver dette blad på stranden i Sihanoukville. Nærmere bestemt i Dara Shack, en af de mange restauranter, som mere eller mindre lovligt er bygget så man optager pladsen helt ned til det lokale bølgeskvulp.
Jeg har lige læst et nyhedsbrev og medfølgende artikler fra og om Bulgarien. Sidder her en tidlig morgen som dagens første gæst på stranden i et paradis i Asien, og læser om Bulgarien, et land med OK sommer tre måneder om året, sådan cirka. er der noget i gære?
Bulgarien, Cambodja, og et usynligt målebånd, hvor der på soldaterfacon klippes en "dag" af målebåndet dagligt. Lige nu er der knap 50 dage tilbage, inden flyet letter fra Bangkok, og senere samme døgn lander i Sofia. Et af de 9liv afsluttes, og et nyt begyndes. Med alt det dobbelthed, som den slags situationer nu en gang kan rumme.
Det har været seks gode år i Cambodja. Hvis jeg blev her, ville jeg snart have 25 års jubilæum som udedansker i Asien. Der var mindst +en god grund til at vælge Cambodja, da jeg mentalt skulle videre fra Indonesien efter nogle barske menneskelige oplevelser, nemlig at landet har verdens måske lempeligste visa og arbejdstilladelses regler.
Du kan læsse en del om mine andre oplevelser i Cambodja med mere, på andre dagbogsblade i 9liv, så lad mig fortælle noget om, hvordan i alverden det kunne gå så galt, at jeg smutter fra noget, som mange laver til en helvede ret hurtigt efter at de er ankommet, alkoholisme, narko, "kærlighed" og investering med deres nye kæreste (og hendes familie). jeg har været lidt nede af den gade der hedder at forsøge at skabe en familie med "den forkerte kvinde", men ellers har det været meget fint her for mig.
Penge. Ja. Du læste rigtigt. Min flugt fra det tropiske paradis, til det halvkolde økonomiske paradis Bulgarien (vil du vide mere- å tjek blandt andet det fantastiske forum www.mitbulgarien.info). Det bærende fundament på tilbageflytningen til et land indenfor EU, er forbedring af 9livs økonomi, og muligheden for et blåt sygesikringsbevis.
Jeg er pensionist nu. Og Danmark er en del af fællesmarkedet, som de forræderisk kaldte EU før folkeafstemningen om opslugning, den 2. oktober 1972. Og jeg er bosat udenfor EU. Hvad har de tre ting at skaffe med hinanden. Rigtigt meget, hvis man som jeg, kære dagbog, har min indkomst fra den danske pensionsordning.
Dollaren opførte sig rimeligt, og det er vigtigt her, fordi den her i Cambodja bruges som parallel valuta samme med Khmer Riel. Men som vi jo er mange der har opdaget, er den amerikanske dollar blevet dyr, det betyder at der i praksis er kappet ca 600 kr. af de 3800 kr. som jeg får.
Samtidigt bliver jeg ældre. Helbredet er fint, jeg slår vel halvdelen af den danske befolkning under 35 i små ting som blandt andet blodtryk, manglende overvægt eller fedme, osv. Men uden at være pessimist, bliver det jo altså med mere og mere risiko, at jeg står op hver morgen.
En meget god ven som boede i Thailand havde nogle af de samme problemer, plus at hans pension ikke mindst da dollaren blev dyr igen, havde for lille en indtægt, til at blive godkendt til 1års visa i Thailand, på trods af at han havde været gift med en dynamisk selverhvervende thaikvinde.
Han begyndte at tjekke hvilke muligheder der så var. Oplagt skulle han indenfor EU, for at få en rimelig pension, og for at få et sygesikrings bevis. Alt det han fandt ud af, fortalte han mig, som var et let bytte. Den økonomiske flygtning, kære dagbog, var skabt. Og nu venter flybilletten, og nogle få hundrede dollars, der hjemme under den nærmeste madras :-D
Og nu er der ca 49 dage tilbage. Måske skulle jeg cykle her ned på stranden, hver eneste morgen, og nyde det eksotiske, mens jeg stadig har d e t. Lige nu kan jeg høre latter fra personale, som er begyndt på den 18 timers lange arbejdsdag, brisen står ind fra Sydpolen, stort set, og kaffen er fin, men lidt for dyr.
Tak for i dag. Vi hørs næste gang. Hvis jeg da overlever mine cykelture inden jeg rejser her fra Cambodja :-D
9liv.
Comments
Post a Comment